Adidas har solgt TalyorMade

Kapitalfond har købt TaylorMade, der netop har præsenteret Rory Mcllroy som ny spiller i folden

336

Siden 1997 har TaylorMade været en del af Adidas – det er der nu lavet om på. Allerede tilbage i august sidste år var der snak om et salg af Adidas’ golfafdeling, men ikke et salg af TaylorMade. Nu fortæller Adidas i en pressemeddelelse, at de har solgt TaylorMade til KPS Capital Partners for $425 mio. (ca. 2,9 mia. kr.). Købet omfatter også Adams Golf og Ashworth. Adidas beholder sit eget golfbrand og fortsætter, lige som Nike, med at producere tøj og sko.

Det New York-baserede KPS Capital Partners gør sig normalt inden for bilindustrien. De har ikke tidligere gjort sig i sportsbranchen, men har været nævnt som en mulig opkøber af det konkursramte Bauer (Ishockeyudstyr). Med købet af TaylorMade træder de for alvor ind i sportsbranchen.

Den danske Adidas-direktør Kasper Rørsted siger i en pressemeddelelse, at de er stolte af at sælge et af verdens største golf brands videre. Samtidig sendes en tak for samarbejdet og et held og lykke i fremtiden til TaylorMade.

TaylorMade er udstyrsleverandør for fem af verdens ti bedste golfspillere. Foruden Rory Mcllroy (nr. 2) er det Dustin Johnson (nr. 1), Jason Day (nr. 4), Sergio Garcia (nr.5) og Justin Rose (nr. 8).