En bane der ikke bør overses

925

Aars er nem at overse i skyggen af sin berømte næsten-nabo, men skal du til Himmerland og se Made in Denmark – eller er du på de kanter i det hele taget – bør du spille en runde på Aars-banen, der byder på god variation og store, fine greens.

En gang i foråret kom der en e-mail til redaktøren. ”I jeres artikel om baner, man kan spille på i nærheden af Himmerland, hvis man er taget dertil for at se Made in Denmark, havde I overset Aars,” stod der – sådan nogenlunde – i e-mailen. Efterfulgt af en venlig invitation til at komme og spille banen, hvis vi havde lyst.

Begrebet oversete baner i Danmark er ikke noget, vi er ubekendte med på GOLFmagasinet. Medlemmer af klubbestyrelser landet over, der mener, at begrebet dækker netop DERES 18 huller, inviterer os med mellemrum på besøg. Nogle gange siger vi ja, andre gange nej.

I tilfældet Aars takkede vi ja til invitationen, fordi det var en af den slags, man ikke kan sidde overhørig.

Dels fordi, det var redaktøren selv, der havde skrevet artiklen med tips om steder at bo, spise og spille i nærheden af Himmerland, og som efter møjsommelig kortkigning og opremsning af baner inden for firkanten Aalborg-Hobro-Hjarbæk Fjord-Løgstør alligevel missede dén, der ligger Himmerland allernærmest: Aars.

Dels fordi adressen i e-mailens afsender-felt lød ”Foto-Lab”. Det viste sig i korrespondancen, der fulgte, at afsenderen Søren Friis ikke alene er formand for Aars Golfklubs bestyrelse. Han er også professionel fotograf og leveringsdygtig i banebilleder af den motivmæssige og fototekniske kvalitet, der er absolut nødvendige, for at vi i magasinet kan præsentere en dansk bane, så den ser ud af noget.

Søren Friis er i det hele taget en alsidig, foretagsom fyr. Klubformand, ja, men også formand for klubbens PR-udvalg og tillige ansvarlig for klublokaleudvalgets bevillingsfunktion – så kan han med ekstra god samvittighed skænke fadøl til de stykker smørrebrød, vi mødes over i klubhuset en hverdag i slutningen af april.

Undervejs i snakken hen over bordet i et af klublokalerne får jeg på typisk københavnervis indflettet, HVOR tidligt jeg har været oppe og kørt bil HELE vejen fra hovedstaden til Aars for at kunne være der kl. 12.

Dén stikker Foretagsomme Friis nemt.

”Se her,” siger han, ”de er fra en opgave, jeg var ude på tidligt i morges.”

Han scroller lidt på mobilen og viser mig et par billeder, der selv på så lille en skærm oser langt væk af panorama og pertentlig lyssætning. Formentlig inspireret af den amerikanske skuespillerindes berømte ”More Demi Moore”-fotoserie forestiller de en meget lidt påklædt kvinde i meget lykkelige omstændigheder – og i meget usædvanlige omgivelser som for eksempel på kanten af en grusgrav.

Det nærmer sig kunst …

Koster det, den koster
Aars Golfklubs bane ligger lige uden for Aars og helt præcist otte kilometer fra Himmerland Golf & Spa Resort.

Søren Friis fortæller, at man da håber på nogle ekstra gæster fra Himmerland i dagene omkring 14.-17. august, hvor Made in Denmark står på. Men man har ikke tænkt sig at sætte greenfee ned for at lokke flere til fra hverken Himmerland eller andre klubber, end man i forvejen gør i form af blandt andet SGN-samarbejdet, hvor fuldgyldige medlemmer af 28 nordjyske klubber slipper med halv greenfee hos hinanden.

Uanset, hvor mange greenfee-gæster der drypper på Aars-degnen, når det regner tilskuere på Himmerlands-præsten, så kommer Made in Denmark ikke til at gå stille hen over Aars by.

Foretagsomme Friis’ Foto-Lab har hjemme i Aars. Han er medlem af byens handelsstandsforening. Det samme er Messecenter Vesthimmerland i Aars, som kommer til at opstille en større teltby i forbindelse med, at man tilbyder indlogering til over 1.000 Made in Denmark-frivillige, fortæller Søren Friis.

Golfklubben samarbejder med hotellet i Aars. Dets historie går tilbage til 1688, nutidens sort-hvide bindingsværkslignende version af Aars Hotel er fra 1897.

Hotellet har for længst meldt udsolgt med hensyn til sine 27 værelser, og i august får folkene i hotellets køkken ekstra travlt. De skal nemlig sørge for bespisning af de frivillige.

Resten af året laver køkkenet blandt andet mad til folk, der har spillet en runde i golfklubben og gerne vil have serveret noget at spise bagefter. Det kunne for eksempel være en pariserbøf og en fadøl til 125 kr.

Der er nemlig ikke restaurant i det ellers fine rødstensklubhus, der engang udgjorde én af fire længer på Tandrupgaard, som Aktieselskabet Aars Golfbane købte tilbage i 2003.

Selskabets aktiekapital på en halv million kroner var tilvejebragt af blandt andre byens handelsstandsforening og turistforening, og man havde Aars Kommune samt en sparekasse, et forsikringsselskab og en entreprenør fra lokalområdet i ryggen.

Selskabet stod som ejer af baneanlæg, bygninger og maskiner, men der blev dengang indgået aftale om, at golfklubben efter 2014 kunne erhverve selskabets samlede aktiekapital til en fastlagt, nonprofitpris.

Betænkeligheder i starten
I løbet af 2005 begyndte medlemmerne så småt at spille på banen, der først officielt blev indviet i maj 2006.

En lokal avis skrev: ”Den bynære bane er anlagt over noget af den ældste fortid på egnen. Det gav museet anledning til at kigge med, da anlægget blev lavet … Lidt forsinkelser gav det, men ikke de store historiske sensationer,” stod der i en artikel, hvor journalisten i øvrigt skrev om ’pottebane’ og ’pottehuller’, men dog ikke pottetræning …

Banearkitekten, der måtte leve med ”lidt forsinkelser” var Henrik J. Jacobsen, tidligere elitespiller, erfaren banearkitekt og således vant til, at baneprojekter kan trække ud. En mand, der godt ved, hvordan en bane skal skæres, hvilket hullerne på for eksempel Hjarbæk Fjord, ikke så langt fra Aars, vidner om.

Men jeg skal ærligt indrømme, at jeg – sikkert med dømmekraften påvirket af den lange biltur til Aars – tænkte: ”Hmmm, Jacobsen har ikke haft meget at gøre godt med,” da vi  begav os af sted på 1. og 2. hul.

292 og 260 meter siger scorekortet, med et par tværgående læbælter af hvidtjørn som forværr  ende omstændighed.

”Jaeh, her bliver det sværere, når roughen kommer op til sommer,” supplerer Foretagsomme Friis – man skulle tro, at han kunne læse mine københavner-utilfredse tanker.

Jeg slår bolden ned i en af banens mange bunkers på 2. hul. Og jeg konstaterer, at greens på disse første to huller er meget store og i vældig fin stand, deres lave alder og det forholdsvise tidlige tidspunkt på sæsonen taget i betragtning. Alt sammen ting, der viser sig at gælde for resten af banen.

Så er det tid til at hilse på klubbens pro, Allan Høgh. På vej fra 2. green til 3. teested passerer man nemlig træningsbanens delvis overdækkede udslagssteder – meget praktisk, så kan man lige snuppe en lynlektion hos Høgh’en, hvis man har scoret dårligt på de to første huller …

PGA-pro Allan Høgh er både cheftræner i Løgstør og, siden 2009, i Aars. Han hører til Danmarks mest meriterede klub-pro’er: landsholdsspiller, to gange DM i slagspil, én gang Europa- og 10 gange Danmarksmester for klubhold med Aalborg, spillede i 2002-05 på Challenge-touren og havde en overgang banerekorden på Himmerland New Course med en 65’er.

Apropos gode scores, så fortæller Foretagsomme Friis, at han har lavet hole-in-one på Aars’ 3. hul. Han så imidlertid ikke bolden gå i hul, selv om greenen – i lighed med resten af banens greens – hælder den der lille smule fra bagkant til forkant, der gør, at man selv i flad, himmerlandsk natur kan ’se hele pladen’. Det var nemlig tåget.

Hullerne 4 til 8 ligger på et fladt areal lidt for sig selv. ”Nå, her har de piftet den op med at lave vand i spil på alle huller,” tænker jeg, stadig lidt københavner-negativ.

Men 5. hul, 352 meter fra gul tee og skarpt dogleg højre, er faktisk et virkelig fint hul, hvor drivet kan slås på mange måder. Kort af den sø, der ligger i dogleg’et. Venstre om den med fare for at ende i en fairwaybunker 214 meter fra gul tee. Eller 180 meter carry over søen, dog med fare for at trille i førnævnte bunker eller i vandet længere nede ad den mod søen let skrånende fairway.

På 8. hul, 324 meter fra gul tee, har man skråt over fairway gravet en smal å, der blev indviet sidste år. Åen ligger fint til at snuppe drives fra gul tee på 200-240 meters længde.

På begge sider af åen lagde man store, lyse sten og planter. Klubmedlemmer stod stort set for det hele, fortæller Foretagsomme Friis, der gætter på, at der gemmer sig mange mandetimer i arbejdet.

I hver ende af åen ligger en lille sø. Der er niveauforskel mellem søerne. Kraften til at pumpe vandet fra den nedre til den øvre sø leveres af to diskret placerede solpaneler.

Skifter næsten karakter
9. hul er det tredje par 4 hul under 300 meter på forni. Heri ligger forklaringen på, at man kan kalde Aars for en kort bane. Var hver af de tre huller for eksempel 70 meter længere, ville forni være lige så lange som bagni – og synes man, at Aars er kort, kan man i øvrigt bare spille den fra de hvide teesteder, hvorfra den med sammenlagt 5.881 meter er cirka 350 meter længere.

Fra 10. hul skifter banen om ikke karakter, så i hvert fald omgivelser, fordi der er flere træer i spil eller i syne. Ikke mindst på 11. hul, hvor banearkitekt Jacobsen har fået det maksimale ud af en lille skov ved at klemme et fint par 4 hul, dogleg højre og 329 meter fra gul tee ind mellem træerne.

Smalt-smalt-smalt er det, man kan næsten ikke tro, at der kan ligge en fairway og en green derinde et sted, men det kan der. Et drive på 180-190 meter ud til det rigtige område i venstre side af fairway, så kan man slå efter greenen. Er drivet kortere,  længere, eller bare lidt for langt til højre eller venstre: Glem det.

På 12., 15. og 16. hul stifter man igen bekendtskab med læbælterne fra 1./2. hul. Et bekendtskab, der kan gøre avs på ens score, hvis man slår bolden ind blandt de gamle,  knudrede hvidtjørne. Og avs på ens fingre, når man skal lede efter den.

Efter 15 huller er 16. teested en åbenbaring. Her står man pludselig forholdsvis højt og skuer på eksemplarisk vis ned over et smukt hul med alle forhindringer i syne. ”I like to see, what I’m getting!” – Nicklaus ville have elsket det.

Drivet på det fra gul tee 377 meter lange hul skal gennem åbningen i læbæltet, længere fremme er der fairwaybunkers i begge sider. Så langt så godt, men i mit andetslag slår jeg for mindst 10. gang på runden bolden ned i en bunker.

Heldigvis er Foretagsomme Friis straks klar med et par trøstende ord på banens vegne: ”Der er jo 66 af dem,” forklarer han.

17. er et kort, fint par 3 hul med greenen omkranset af træer på tre sider, bunker foran og en meget onduleret, tværstillet green, knap 20 meter dyb.

Og så 18.: Endnu et skoleeksempel på WYSIWYG – ”What You See Is What You Get” –  det helt flade, 358 meter lange par 4 hul løber endda en smule opad i terrænet.

Svagt dogleg højre, drivet skal holdes venstre om en sø. Er det over 205 meter, skal man passe på en stor fairwaybunker, der ligger i ydersiden af dogleg’et. Derefter er der 150-160 meter frem til en igen af træer smukt indrammet og af bunkers velbeskyttet green.

Som afslutning på runden er 16.-18. en trio af høj designmæssig og æstetisk klasse.

Hjælpsomme medlemmer
Efter runden får vi på klubhusets terrasse selskab af en høj, gråhåret mand i stribet skjorte. Det er Preben Christensen, kaldet PC, som nu er pensioneret og sammen med sin kone Inga, kaldet IC, lever og ånder i klubben, siger Søren Friis.

IC er formand for klublokaleudvalget. Der er som nævnt ikke restaurant i klubhuset, men man kan købe drikkevarer, og der er masser af muligheder for at sidde og spise medbragt mad, både indendørs og udendørs, samt for at få leveret forudbestilte frokost- eller middagsretter ??fra Aars Hotel.???

PC er medlem af baneudvalget, men han lægger betydeligt mere tid i sit udvalgsarbejde, end sådanne medlemmer i resten af landets klubber gør. Det er nemlig PC, der på eget, ulønnet initiativ slår klubbens fairways.

Og skulle traktor eller slåmaskine trænge til skruenøgle-vrid eller skærehøjde-indstilling, så klarer PC også det. Hans håndværksmæssige fortid som mekaniker hos Mercedes-forhandlerkæden Ejner Hessel – Made in Denmark-hovedsponsor med forretning i blandt andet Aars og synlig på Aars Golfklubs website og teestedskilte – fornægter sig ikke.

PC fortæller, at han engang for mange år siden ejede et lille propelfly af typen Grumman. En dag landede han flyet på det areal, der i dag huser hullerne 4-8, og spurgte, om ??Tandrupgaards daværende ejer Juul Larsen??? ville have en flyvetur. ??Juul Larsen?? stillede træskoene – altså rent fysisk og på marken – inden han entrede cockpittet, hvorefter de fløj lidt rundt. Og da PC forsigtigt havde sat Grumman’en ned igen, tøffede han hen og parkerede, så ???Juul Larsen??? nærmest kunne stige lige ned i træskoene igen.

Sådan er folk i Aars Golfklub så hjælpsomme – også de to medlemmer, der ??tidligere i år gerne ville støtte klubben økonomisk, sendte et brev med en bankcheck på 6.000 kr. til klubbens sekretariat og skrev, at de ønskede at være anonyme.??

Brevet nåede frem 2. april, fortæller Foretagsomme Friis, så man troede nærmest, at det var en aprilsnar …

Aars Golfklub

BANEN
Åbnet: 2007
Arkitekt: Henrik J. Jacobsen
18 huller, par 72
Herretee: 5.514 meter
Dametee: 4.675 meter

GREENFEE
Hverdage: 350 kr.
Weekend: 400 kr.

KLUBBEN
Indskud: 5.000 kr.
Kontingent: 5.400 kr. Uden indskud: 6.600 kr. Hverdagsmedlem: 3.800 kr.

KONTAKT
Tlf. 9698 0700
aarsgolfklub.dk

OVERNATNING
Aars Hotel
Tlf. 9862 1600
aarshotel.dk

Af Jan Frimodt // Foto: Søren Friis