Fingrene væk!

Amatørarkitekter og spillere, der mener at varetage medlemmernes interesse, bør holde sig ude af klubbens baneudvalg

218

Præcis som vores haver er golfbaner i konstant udvikling. Træer og buske vokser, teestederne sætter sig, greens og bunkerkanter synker, og den udvikling lægger pres på klubberne, der kæmper for at følge med.

Banearkitekterne i USA bruger mest af alt tid på at genskabe eller omlægge baner – og som de siger er det et arbejde, der faktisk er mere krævende end at anlægge en bane.
Men hvordan gennemfører man genskabelse/omlægning af en bane uden at risikere at ødelægge kvaliteten af det oprindelige design?

De fleste amatørgolfere mener, at de har en god fornemmelse for banedesign, fordi de har spillet golf i mange år. Intet kunne være mere forkert!

Faktisk er det ofte på baggrund af deres eget spil, at medlemmer af baneudvalget i en klub fuldstændig mister overblikket, når der skal gennemføres eventuelle ændringer.
Men USGA – organisationen, der sammen med Royal Ancient Golf Club of St. Andrews er spillets øverste organ – har faktisk, i ”A Guide for Green Committee Members”, givet regler og anbefalinger, som man bør følge i alle baneudvalg.

Ifølge denne guide bør man i videst muligt omfang bevare og værne om en banes oprindelige ’ånd’ og undgå en masse negative forandringer. Og ”amatørarkitekter, frustrerede halvprofessionelle og spillere, der mener at varetage medlemmernes interesse, bør afstå fra at blande sig i baneudvalg”. Det er lidt af en advarsel!

I STEDET FOR at se på alle de forslag, der kommer, skal man begrænse sig til så få ændringer som muligt og kun på enkelte huller. Ændringer, der kræver professionel ekspertise. Banedesign er en helt speciel metier, og at respektere det oprindelige design kræver et særligt håndværk.

En banearkitekt har jo sat sine ’fodaftryk’, og hvert eneste aftryk kendetegner denne arkitekt. Kun et usædvanlig skarpt blik vil være i stand til at forstå alle de finesser, der kan etableres eller forbedres, uden at ødelægge de oprindelige ditto.

Banearkitekter er rørende enige om, at golfbanernes værste fjende uden tvivl er ”baneudvalget, hvis rolle frem for alt burde være at stille en masse gode spørgsmål og så ellers lytte opmærksomt til svarene” – dette ifølge amerikaneren Tom Doak på Golfclubatlas.com.

De ændringer, der uden tvivl vækker de stærkeste følelser, er beskæring af træer. De fleste golfspillere forbinder banen med deres have, og beskæring af træer og buske er blevet helligbrøde.

Ifølge John Zimmers, greenkeeper i Oakmont Golf Club i Pennsylvania, som var vært for US Open sidste år, fældede man i al diskretion hen over 15 år 15.000 træer i ly af mørket for at slippe for medlemmernes vrede.

En af de første opgaver for en banearkitekt, der skal genskabe/omlægge en bane, er at samle fotos af en banes oprindelige design og dermed få et overblik over dens historik for at forstå dens DNA og dens udvikling. Siden handler det om at lægge en langsigtet og visionær plan, der kan holde sig inden for budgettet.

FØR MAN GÅR i gang med det faraoniske arbejde, skal man huske på, at selv subtile ændringer såsom en anden klipning af fairways kan koste dyrt rent spillemæssigt. Ændringer, der umiddelbart synes ganske uskadelige, men som i virkeligheden er udtryk for den talentfulde arkitekts geniale opfindsomhed.

Endelig må man aldrig glemme, at det vigtigste af alt er at gøre banen attraktiv for alle. Som en af historiens mest betydningsfulde banearkitekter, Dr. Alister MacKenzie, præciserede det i The American Golfer i 1933: ”Eventuelle ændringer på en bane bør frem for alt gøre banen mere underholdende at spille end den originale bane, for golf er og bliver tidsfordriv for de fleste golfspillere”.

Når man omgiver sig med virkelige eksperter, bør man erkende sine egne begrænsninger og aldrig forsøge at blande sig.

At genskabe eller omlægge en bane går mest af alt ud på at sikre, at når man er færdig, så går både de dygtige og begynderne op og ned af fairways med et smil på læben.