Friske farver på Eccos S-Drive

Under Made In Denmark løftede Ecco sløret for, hvad de går og laver, da ”The Rookie” fik lov at dyste mod Thomas Bjørn i et par Limited edition S-Drive-sko. Nu kommer skoen i flere farverige udgaver.

156

Den nye S-Drive-model fra Ecco har hentet inspiration langt fra golfsporten. Selv siger den danske skogigant, at de har designet den nye sko med inspiration fra løbe- og performancesko. Ecco har blandt andet fjernet snørehuller. Og fjernet skoens såkaldt selvstændige tå, det skulle give bedre komfort og pasform. Disse to markante ændringer skal være med til at give golfspilleren en mere glidende overgang fra hælen til forfoden.

Ecco vil gerne skubbe til grænserne for golfsko. Med den nye S-Drive prøver de noget helt nyt som ikke ofte ses blandt fodtøj til golfspillere.

“Verden har aldrig set noget, der minder om Ecco S-Drive. Det er et koncept, der er langt uden for boksen, og som ikke kan beskrives som ordinært. Vi har hentet inspiration fra de bedste elementer af den moderne løbesko, for at lave en golfsko, der er ulig alt andet på markedet og som samtidig vil fungere. Den har alle de elementer, der kræves for at spille golf på højeste niveau, inklusiv stabilitet, støtte og Eccos velkendte komfort,” siger designeren bag S-Drive, Andrzej Bikowski.

S-Drive koster 1.200 kr.

golf.ecco.com 

Modellen som “The Rookie” spille i ved Made In Denmarks Pro/am turnering.