Højt til himlen i Taunusbjergene

Den nye Georgenthal-bane nær Frankfurt er en naturoplevelse af de sjældne, selv om terrænet et par steder kommer i vejen for det golfmæssigt fornuftige

539
11. green er den højest beliggende på Georgenthals bageste ni huller.

”I det terræn skulle man aldrig have lagt en golfbane,” vrissede Jan Langenbein, redaktør på det tyske magasin Golf Punk. Han har, trods navnet, ikke længere ben end så mange andre mænd. Og han har heller ikke helt ret.

For den bane, han talte om, Georgenthal øst for Frankfurt, er for de fleste hullers vedkommende vældig god. Og hvad angår naturskønhed og dramatik er banens beliggenhed midt i Taunusbjergene ikke til diskussion: Den er i top.

De 18 huller løber dels nede i en dalsænkning, dels op og ned ad eller langs med de stejle skrænter omkring sænkningen. Banens arkitekt Christian Althaus – tysker, først i 40’erne og aktiv på Düsseldorfer Golf Clubs hold i golfens 2. Bundesliga – bruger sågar ordet amfiteater om beliggenheden.

”Banen er lidt lige som amfiteater med Hofgut-slottet lige i midten. Placeringen er ideel, for den byder på storslåede udsigter til den omkringliggende natur,” siger Althaus.

Læs resten af artiklen i GolfMagasinet nr. 5, som udkommer efter påske.