HVORDAN STAVER MAN TIL ’GOD GOLFKLUB?’

Det staves ’hygge’ og skyldes medlemmer, der bruger klubben, ikke kun banen

290

Når man googler “hygge”, kommer der 22.200.000 resultater. Mange af dem beskriver begrebet på engelsk, og der er endda websites, der specifikt handler om skandinavernes – og især danskernes – hyggerier. For mange danskere og i hvert fald for mig hænger hygge sammen med lidt mad og drikke. Den første, dampende kop kaffe ved skrivebordet om morgenen. Chokoladekiksen og det iskolde glas mælk, jeg deler med mit 2-årige barnebarn. Tankerne og snakken flyder så let. Og livet er så dejligt. Jeg har spillet de skønneste golfbaner. Spændende, udfordrende og af høj kvalitet. Men jeg husker bedst de golfklubber, hvor der også var hyggeligt. Medarbejderen i shoppen tog roligt imod og spillede med på min før runde-nervøsitet. Det lille venlige smil og nik fra de andre spillere på banen. De skønne timer efter runden med fred og ro til at nyde frokosten og hinanden i et klubhus, der stille summede af liv. Og hygge.

I MANGE ÅR VAR JEG medlem af en klub, der havde en meget smuk bane, men hvor det var så som så med klubben. Banen var kåret som Fyns bedste, og her gik størstedelen af budgettet med rette til at udvikle på banens kvalitet. Når jeg så mener, at det var så som så med selve klubben, hentyder jeg blandt andettil de mange gange, hvor vi efter runden kom ind til et gabende tomt klubhus og en terrasse uden et øje. Men her var der lige som heller ikke rigtigt noget at mødes over, for den søde cafedame var erstattet af to automater med øl og kaffe. Mens jeg sad i bestyrelsen, forsøgte vi at etablere en café. Fordi en medlemsundersøgelse viste, at flertallet faktisk ønskede en sådan. Men de medlemmer mødte ikke op til generalforsamlingen, og forslaget blev stemt ned. Igen. Til sidst skrinlagde vi idéen og kunne blot se på, at især yngre og nye golfspillere blev medlem af naboklubben. Ikke med banens kvalitet eller layout som begrundelse. Men i stedet talte mine tidligere klubkammerater om stemningen i den lille restaurant i deres nye hjemmeklub. Om det kolde glas fadøl på terrassen, hvor der altid sad mennesker. Hvor hyggeligt der var.

FOR ET PAR ÅR siden meldte jeg mig, ikke uden skepsis, ind i Vejle Golf Club. For hvordan ville det mon blive at komme til en klub med så mange medlemmer. Ville jeg mon forsvinde i mængden? Og blive lidt ensom? Men skepsissen blev hurtigt gjort til skamme. I min nye klub er der altid biler på parkeringspladsen, mennesker på terrassen, folk på banen. Rigtig mange af mine klubkammerater og især de mange greenfee-spillere sætter sig og hygger efter runden. Her kommer også folk, der ikke spiller golf. Bare for at holde et frokostmøde eller for at nyde udsigten. For her dufter der altid lifligt af æggekage og stegt flæsk. Af cafémutters hjemmebagte rugbrød. Af svedige golfspillere, sure golfsko og vådt regntøj. Her er der hjemligt, masser af liv, hyggeligt. Og grunden? Her i Vejle Golf Club – som i så mange andre velfungerende golfklubber – bruger medlemmerne ikke bare banen, men også klubben.