KLÆDT GODT PÅ

En imponerende lang karriere på banen og i Europa-tourens turneringskomite gør, at Thomas Bjørn er bedre klædt på til at udfylde det omfattende Ryder Cup-kaptajnsjob end nogen anden før ham

274

På sine gode dage – og dem er der mange af – er Thomas Bjørn et af de bedste ’ofre’ i branchen. Han er sine meningers mand, intelligent og engageret. Men når humøret er dårligt, og han rynker sine karakteristiske øjenbryn, kan næste års kaptajn for Europas Ryder Cup-hold være en af de værste at interviewe. Heldigvis var dette interview en lystig affære. På vej mod opfyldelsen af en af sine store ambitioner var Bjørn i fin form, og hans eftertænksomme svar gav stof til eftertanke. Europa får en stærk leder, en mand, der qua sin personlighed og sine resultater vil have sine spilleres respekt.

På papiret er du den mest kvalificerede Ryder Cup Cup-kaptajn nogen sinde …
”Hvorfor det?”

Du har været vicekaptajn 117 gange, og du har selv spillet tre gange. Det har ingen andre gjort.
”Joeh, jeg tager da en del erfaring med mig til kaptajnskabet, men det kan du sige om alle, der har haft jobbet. Vi har alle sammen set ting, der blev gjort forkert, og ting, der blev gjort rigtigt. Men Ryder Cup’en i dag er fuldstændig anderledes, end den var, da jeg spillede med for første gang. Eller da jeg var vicekaptajn de første par gange.”

Hvad har ændret sig?
”For 20 år siden var det i bund og grund 12 spillere. Nu er der trænerer, caddier, koner og kærester. Det er en meget større omgang. Hvis ikke du forstår, hvordan spillerne er indrettet, eller hvad der er det rette for dem, så er det et meget svært job. Hvis ikke du har gjort dine forberedelser, lagt dine planer – og planer er der mange af – så er du i problemer. Du skal vide, hvordan du håndterer hver eneste person. Du skal vide, hvad der sker med dem alle sammen. Og du skal kunne se ugen med DERES øjne. Hvis du ikke kan alt det, så kan du ikke gøre et godt stykke arbejde.”

Har du eksempler på hvordan spillere skal behandles forskelligt?
”Nogle af dem kan du være meget direkte over for. Når du ved, hvordan de er, kan du gå hen til dem og sige: ’Det her er hvad jeg har brug for fra dig’. Det har den slags spillere det fint med. De kører bare på. Så er der en anden type, du bare ikke kan være direkte over for. Dér er du nødt til at kreere scenarier, hvor han gør det, du vil have, af sig selv, uden at vide, at du stod bag scenariet. Og for at kunne gøre det, er du nødt til at ’bearbejde’ menneskerne omkring ham mere, end du ’bearbejder’ ham selv.”

Det må være aktuelt, når man skal fortælle folk, at de ikke skal spille?
”Ja. Men det er du nødt til at forberede god tid i forvejen. Jeg har altid haft den indstilling, at det var o.k. at spille én match eller fem matcher. Jeg spillede altid for holdet, ikke for mig selv.”

Hvordan håndterede forskellige kaptajner det at give dig den dårlige nyhed?
”Det var meget forskelligt. En af de gode ting, Seve gjorde, var, at han om torsdagen fortalte mig, at jeg ikke kom til at spille fredag morgen. Og måske heller ikke fredag eftermiddag. Men han ville have, at jeg var der om morgenen. At jeg fik en fornemmelse for, hvad der foregik. Slå nogle bolde, spille et par huller. Og sidde med i hans buggy. På det tidspunkt havde jeg vel spillet på touren i halvandet års tid. Og så sad jeg sammen med Seve i en buggy til Ryder Cup! Det var et kæmpe løft. Jeg formåede at absorbere det hele. Og da så tiden kom, var jeg i stand til at spille.” ”Sam (Torrance, red.) var anderledes. Han gjorde det klart over for mig og Dar – ren (Clarke, red.), hvor vigtige vi var for holdet. Vi spillede begge virkelig godt på det tidspunkt, og vi medvirkede massivt til det hele. Jeg spilede ikke lørdag eftermiddag. Jeg var træt, og det sagde jeg til Sam. Jeg var ærlig over for ham. Vi havde en åben og ærlig snak.”

Læs resten af interviewet med Thomas Bjørn i magasinet som udkommer d. 19.10