Kongebanen på Juelsberg Slot

961

Sct. Knuds Golfklubs bane i Nyborg har været populær, lige siden den åbnede helt tilbage i 1954.

Der tales meget om ’kongebaner’ i golfverden – som betegnelse for baner, der hører til den absolutte topklasse. I Danmark gør omkring en snes baner sig fortjent til denne royale status, blandt dem Sct. Knuds Golfklub i Nyborg, fordi klubben både har en kongebane og er opkaldt efter en konge, Knud den Hellige.

Knud blev myrdet i Sankt Albani Kirke i Odense og siden – som den eneste danske konge – kanoniseret i 1101. Domkirken blev senere omdøbt til Sankt Knuds Kirke.

Når Sankt Knud trods sin historiske tilknytning til Odense kom til at lægge navn til golfklubben i Nyborg, skyldtes det, at netop odenseanske golfentusiaster med sommerbolig ved Nyborg Strand i slutningen af 1940’erne fostrede ideen om at etablere en golfbane ved Knudshoved, fordi Odense Golfklubs gamle bane på den militære eksercerplads ved Odense Sygehus skulle nedlægges til fordel for en ny dyrskueplads, og det var ikke muligt at finde et velegnet areal i Odense eller omegn til en ny bane.

Den dag i dag figurerer en tegnet udgave af kong Knud stadig i Sct. Knuds klublogo.

Frygt for værft
I 1950 stiftedes derfor A/S Fyens Golfbane ved Nyborg Strand og, som klub nr. 11 i Danmark, Sct. Knuds Golfklub, hvis første formand blev kammerherre Gregers Juel fra Juelsberg Slot, som lagde jord til golfbanen.

Dét gjorde kammerherren primært, fordi arealet ved Slipshavnskoven dermed kunne fredes. Han frygtede nemlig, at skibsreder A.P. Møller ellers, af pladsmæssige årsager, ville flytte Odense Stålskibsværft fra Odense Kanal til det smukke område ved Nyborg Fjord. Gregers Juels frygt skulle dog senere vise sig ubegrundet, da Nyborgs daværende borgmester, Ejvind Bjerring, afviste A.P. Møller, som i stedet flyttede værftet til Lindø i Odense Fjord.

Kammerherre Juel var ingenlunde modstander af golf, for allerede i 1933 havde han anlagt sin egen 9-hullers bane ved park-pavillonen bag Juelsbergs bygninger, som ligger 10 minutters kørsel fra Sct. Knuds. Han blev derfor hurtigt en ivrig golfspiller i Sct. Knuds, spillede dagligt uanset vejret og var fra 1953 til 1970 formand for golfklubben.

I øvrigt er 9-hullers banen på Juelsberg for nylig blevet genetableret af Gregers Juels søn, godsejer Erik Juel.

Kongebane til borgerpris
En kendt engelsk golfbanearkitekt, C.K. Cotton, blev af klubbens hovedinitiativtager, civilingeniør Lauritz Damgaard, hyret til at tegne 18-hulllers-banen i Sct. Knuds. I første omgang blev kun ni huller anlagt, svarende til 1.-4., 10., 13.,14., 17. og 18. hul på den nuværende bane, men alle 18 huller stod dog færdige til baneindvielsen i 1954. 350.000 kr. kostede anlæggelsen – med et skur som klubhus.

Først i 1957 blev et rigtigt klubhus bygget. Det holdt i over 50 år, til 2009, hvor et nyt og større klubhus i to etager blev taget i brug. Pudsigt nok blev det nye klubhus tegnet af Uffe Harrebek, hvis far tegnede det gamle, charmerende klubhus. I dette var en hyggelig pejsestue medlemmernes omdrejningspunkt, og dét er også tilfældet i det nye klubhus, som i øvrigt har facade mod 9. green, mens den gamle klubhusfacade vendte mod 4. green.

Det nye klubhus har hall, kontor, møderum, omklædningsrum og proshop i stueetagen, mens førstesalen rummer pejsestue og restaurant med tilhørende køkken. Klubhusbyggeriet blev primært nødvendigt, fordi klubbens medlemstal var steget til 800.

Lige siden åbningen i 1954 har Sct. Knuds-banen bevaret sin ’konge’-status og tiltrukket mange individuelle greenfeegæster og company days på grund af sin i Danmark centrale og ved Nyborg Fjord smukke beliggenhed.

Det har simpelt hen udviklet sig til et must for de fleste danske golfspillere at spille en runde på Sct. Knuds, som blev anlagt så perfekt for 58 år siden, at der kun er sket nogle få tvungne ændringer gennem årene.

Broen ændrede banen
For eksempel måtte to huller, 6. og 7., nedlægges i forbindelse med bygningen af Storebæltsbroen i 1990’erne og erstattes af to nye huller, i øvrigt med samme numre som de gamle. Ellers er kun 8. hul på et tidspunkt ændret fra par 4 til par 5 hul, så banens par kunne blive 72 i stedet for 71. En af Danmarks bedste golfbanearkitekter gennem tiderne, Frederik Dreyer, designede de to nye huller og ændringen af 8. hul.

Der er flere grunde til, at alle elsker Sct. Knuds. Atmosfæren i klubhuset har altid været venlig, så man har følt sig velkommen som greenfeegæst, ligesom banen altid har set indbydende ud – først og fremmest takket være den legendariske chefgreenkeeper gennem 40 år, Harry Kjær Nielsen, som efter sin død i 2011, helt fortjent, blev mindet med et træ på 15. hul.

Hans efterfølger og søn, Thomas Kjær Nielsen, er godt på vej til at få samme status som sin far. Den moseagtige jordbund fjedrer nærmest, så fairways føles bløde som et ryatæppe, og de forholdsvis beskedne totallænger fra rød og gul tee, 4.853 og 5.729 meter, gør, at man ofte scorer tilfredsstillende.

I fordums dage rummede Sct. Knuds store mesterskaber, men sådanne værtsskaber rækker banens længder fra backtee, 5.341 og 5.994 meter, ikke til mere. En kvindelig dansk elitespiller, Merete Meiland, opnåede faktisk tilbage i 1980’erne at komme i The Guinness Book of Records, da hun ved DM spillede Sct. Knuds’ fire par 3 huller på samme runde i syv slag – i kraft af en hole in one og tre birdies!

Stor variation
Først og fremmest er det hullernes variation, der gør Sct. Knuds til noget særligt. Banen har nemlig både korte og lange huller, smalle og brede huller, og alle er de tilpasset områdets oprindelige natur og vegetation.

Eksempelvis har et lyngareal mellem 11. og 12. fairway fået lov at ligge uberørt gennem alle årene. Det har simpelt hen været et krav fra kammerherre Gregers Juel, da han for mere end 60 år siden overlod arealet til golfklubben formedelst en beskeden årlig leje.

De 18 huller harmonerer ikke kun med naturen, men også med scorekortet, idet hver af de to 9-hullers-sløjfer indeholder to par 5 huller, fem par 4 huller og to par 3 huller. Hulforløbet er lige så harmonisk, dels i form af korte afstande fra greens til teesteder, dels fordi begge sløjfer rummer både åbne huller og deciderede skovhuller.

Meget passende starter banen med fire åbne og forholdsvis lette opvarmningshuller, med den største birdiemulighed på 1. hul, som kun måler 288 meter fra herretee. Til gengæld snævrer fairways ind i skoven fra 5. hul til og med 9. hul, en strækning, hvor det først og fremmest gælder om at holde drivet i spil. Her ligger gode birdiemuligheder for de langt- og ligeslående, både på de to par 5 huller og på 9. hul, et kort par 4.

Til gengæld venter et par svære huller i starten af bag-ni, hvor man skal være tilfreds med en par på både 10. og 11. hul, begge par 4 og med svære greens. Man skal desuden tage sig i agt for bækken, der krydser foran 12. green,

Banens korteste hul, det 13. med handicapnøgle 18, kan sagtens medføre ’uheld’ på scorekortet, fordi man fra et åbent teested slår bolden mod en green i skoven. Og trods beskedne distancer som 111 meter fra herretee og 98 for damerne fejlbedømmer mange teeslaget, så bolden havner i én af de to bunkers i greenens forkant.

Perfekt afslutning
De sidste fem huller udgør en perfekt afslutning, begyndende med banens eneste regulære dogleg-hul, det 14., som er et par 4, hvor drivet helst skal kurves uden om et skovhjørne i venstre side. Slår man drivet lige ud, fortsætter det til 17. fairway, uden udsigt til greenen.

Så følger et forholdsvis langt par 3 hul, der spilles fra et teested i læ til en vindfølsom green. Den aflange green er svær at ramme. Desuden falder alt på hullet fra højre mod venstre. Synsmæssigt virker hullet kortere, end scorekortet indikerer, så man gør klogt i at slå et jern mere, end man umiddelbart ville gøre.

16. hul, i bananform og med fjorden på venstre side fra tee til green, hører til blandt Danmarks smukkeste par 5 huller – og bedste – det kårede GOLFmagasinets læsere i hvert fald hullet som for nogle år siden. En titel, klubben da også skilter med øverst på sin website.

Man skal slå drivet så tæt på vandet som muligt, fordi man så afkorter hullet og så måske kan nå greenen med andetslaget. Modvind eller sidevind, sidstnævnte kan også komme inde fra landet, gør drivet ekstra svært. Dertil kommer en green, der falder mod venstre, hvorfor et indspil venstre om pinden i de fleste tilfælde triller ned i hullets eneste greenbunker.

Et modigt drive over træerne i venstre side kan også føre til en belønning på 17. hul, par 5, men siden venter også her en svær afslutning i form af en lille green garderet af to bunkers i forkanten.

På 18. hul, par 4, skal man for alt i verden undgå den seje rough i højre side, ind mod 10. fairway, og indspillet skal desuden være særdeles præcist til en lille, aflang green med en bunker på hver side.

Kigger man på scorekortet inden runden, ser banen overkommelig ud. Alligevel skal man aldrig undervurdere Sct. Knuds, for en kongebane kræver sin told, så snart det kikser for én enten taktisk eller teknisk.

Motorvejsstøj
Inden for de seneste år er der sket synlige forbedringer med hensyn til banens bunkers. De er nemlig alle renoveret, så de kan ses enten fra teestedet eller fra spillestedet på fairway. Samtidig er enkelte bunkers fjernet og nye etableret.

Skal noget overhoveder kritiseres ved Sct. Knuds, må det være, at støjen fra den tætte biltrafik til og fra Storebæltsbroen kan genere på hullerne 1, 9 og 10 – der ligger nærmest motorvejen – ligesom den korte træningsbane mellem 2. og 4. hul aldrig bliver tidssvarende på grund af sin indeklemte beliggenhed. Pladsmæssigt kan træningsbanen desværre ikke ligge andre steder på det areal, der står til rådighed.

Ud over kong Knud har familierne Nielsen og Hansen præget Sct. Knuds gennem årene. Harry og Thomas Kjær Nielsen via deres virke som greenkeepere, og dertil kommer, at Harrys datter og Thomas’ søster, Jette, er gift med klubbens tidligere træner gennem 34 år, Herluf Hansen, flerfoldig dansk mester for professionelle og den første dansker, der klarede cuttet og dermed spillede alle fire runder ved The Open.

Herluf Hansens søn, Anders, har i mange år arbejdet som greenkeeper under sin nevø Thomas Kjær Nielsen. Anders har været klubmester og tidligere indehaver af banerekorden med 68 slag. Mens den for længst pensionerede Herluf Hansen stadig spiller en god gang golf, til handicap 4 i en alder af 74 år.

Om begge familier kan med rette siges, at æblet ikke falder langt fra stammen. Og at deres betydning for Sct. Knuds’ udvikling til en kongebane ikke kan overvurderes.

I orden med Roed i køkkenet
Et hyggeligt klubliv har altid kendetegnet Sct. Knuds Golfklub, fordi en atmosfærefyldt pejsestue og skiftende populære restauratører har holdt på medlemmerne, når de er kommet ind i klubhuset efter en runde. Men det var ikke en selvfølge, at hyggen og atmosfæren kunne fortsætte, da klubbens 52 år gamle klubhus i 2009 blev erstattet med et nyt og mere tidssvarende.

Når det ikke desto mindre er lykkedes at bevare stemningen i det moderne klubhus i to etager, skyldes det primært restauratøren på anden sæson, 45-årige Claus Roed Nielsen, der hurtigt blev en afholdt skikkelse, fordi han bragte masser af erhvervserfaring med sig fra restaurationsbranchen.

Claus stammer tilmed fra Nyborg, hvor han i 1988 blev uddannet tjener på Hotel Hesselet. Siden nåede han blandt andet at være restaurationschef på Frederiksberg i København, forpagter i et idrætscenter i Erritsø ved Fredericia, restaurationschef i Tisvildeleje og i Københavns centrum samt tjener i Divan 2 i Tivoli, inden han søgte jobbet som restauratør i Sct. Knuds – hvor Claus’ forældre spiller golf.

Klubben har ikke haft grund til at fortryde valget af Claus. Med Roed i køkkenet er Sct. Knuds Golfklub særdeles godt tilfreds.

Romantisk overnatning
Juelsberg Slot tilbyder romantisk overnatning med morgenmad for kæreste- eller ægtepar i henholdsvis seks eksklusive, nyistandsætte værelser i vestfløjen eller i to dobbeltværelser i østfløjen. Oprindelig var vestfløjen beboet af pigerne, der arbejdede på Juelsberg, men i dag er pigeværelserne indrettet til udlejning med antikke, smukke møbler. Det gamle herregårdskøkken i kælderen fungerede indtil århundredskiftet. Nu serveres morgenbufferten her. Juelsberg Slot er kendt for sin te-pavillon i haven omkring hovedbygningen. Pavillonen kan rumme op til 25 spisende gæster. Og for 100 kr. kan man for en hel dag og uden at blive generet af andre spillere benytte slottets ni-hullers golfbane, der snor sig i gennem den 28 tønder land store park mellem høje træer, store søer, diverse haveanlæg og en tennisbane! Et dobbeltværelse med morgenmad koster fra 850 kr. pr. nat. Slottet ligger lidt vest for Teglværksskoven, cirka 10 minutters kørsel fra Sct. Knuds Golfklub.

Tlf. 6531 0099
juelsbergslot.dk

Sct. Knuds Golfklub

BANEN
Åbnet: 1954
Arkitekt: C.K. Cotton/Frederik Dreyer
18 huller, par 72
Herretee: 5.729 meter
Dametee: 4.853 meter

GREENFEE
Hverdage: 350 kr.
Weekend: 400 kr.
Weekendkort: 640 kr.
Ugekort: 2.200 kr.

KLUBBEN
Indskud: 5.000 kr.
Kontingent: 5.875 kr.

KONTAKT
Tlf. 6531 1212
sct-knuds.dk

OVERNATNING
Hotel Hesselet
Tlf. 6531 1212
hotel-hesselet.dk

Hotel Villa Gulle
Tlf. 6530 1188
villa-gulle.dk

Af Jens Christensen // Foto: Per Jørgensen