Kongen af Spanien er catalonsk

1259

PGA Catalunya Resorts Stadium Course er en formidabel, men fair test – og så er den udnævnt til Spaniens bedste.

Selvstændighedstankerne i Catalonien – den nordøstlige provins, hvor mange gerne vil være fri for resten af Spanien – har fået golfmæssig grobund, for nu er det officiel alvor: Landets bedste golfbane hedder ikke Valderrama, men PGA Catalunya.

I hvert fald hvis man skal tro det engelske website top100golfcourses.co.uk, der har ment det i et par år. Eller magasinet Golf World, som ultimo 2013 fulgte trop og rangerede PGA Catalunya som nr. 5 og dermed den højest placerede spanske bane på magasinets liste over de 100 bedste baner i Kontinentaleuropa.

Det er PGA Catalunya Resorts Stadium Course, der løber med laurbærrene. Resortet rummer også Tour Course. Det ligger i udkanten af landsbyen Caldes de Malavella oppe i det nordøstlige hjørne af Spanien, en times kørsel fra Barcelonas lufthavn og blot 10 minutter fra lufthavnen i Girona.

Men hvis din opfattelse af ’resort-bane’ er en kombination af brede fairways, smukke greens og venlige par 5-huller, der er designet til at gavne din score og booste din selvtillid, må du opfatte om igen.

Fra det øjeblik, du træder ind på Stadium Courses 1. teested, kan du lige så godt proppe ’brede’, ’venlige’ og ’selvtillid’ langt ned i bag’ens dybeste rum: Højt placeret teested, 170 meter carry over tæt bevoksning, dogleg venstre og et op ad bakke-andetslag med vand i venstre til en smal green bevogtet af bunkers – det 360 meter lange 1. hul kræver mere strategi og større evner, end andre baner gør på en hel runde.

Det gode ved det er, at efter denne svære start bliver banen bare endnu bedre. Da den blev bygget, var den tænkt som Europa-tourens flagskib, pendant til PGA-tourens TPC Sawgrass-bane i Florida og potentiel vært for Ryder Cup 1997.

Spanieren Ángel Gallardo og englænderen Neil Coles design flyder kuperet og eksklusivt rundt i den catalanske skov. Det ene gennemtænkte hul afløser det næste, alle er de på smukkeste og mest diabolske vis indrammet af høj gran, tæt fyr og knudret korkeg på en bund af lyng.
Den sikre vej
Første signaturhul – og der er adskillige – er det 3., lige godt 450 meter fra herretee og dermed et hul, de længst slående kan nå i to slag. Men-men – en vandhazard skærer sig ind foran venstre side af greenen, og bag ved lurer mere af det våde. Par er med andre ord en helt fin score.

På langt de fleste huller giver Stadium Course bogey-spillere mulighed for at vælge ’den sikre vej’ fra teested til green, men indimellem hjælper det ikke at spænde sikkerhedshjelmen.

På 5. hul, par 3, f.eks., er der kun ét at gøre: Tage en dyb indånding, stille sig op til bolden med en tro på, at det nok skal lykkes, og slå den af sted mod midten af greenen små 175 meter borte og håbe, at den flyver hele vejen. For selv om hullet som sådan er ned ad bakke, er der ikke noget med at trille bolden derned, så ender den nemlig enten i vand til venstre eller i bunkers foran og til højre. Men rammer du pladen, er der ekstra belønning i form af onduleringer, der altid vil lede bolden i retning af hullet.

Selv om der er vand i spil på syv huller, så udgør det for den dygtigere spiller mere pynt end egentlige hazarder. Det er især banens dramatiske højdeforskelle, der giver den karakter. De er – bortset fra på 6. hul, hvor man støder ind i banens eneste blinde slag – klart til spillerens fordel. Dels fordi bolden mange steder flyver længere, og dels fordi man har fremragende udsyn til landingsområder og hazarder. Karakteristisk er også banens mange amfiteater-lignende greenområder.

Det med teateret hentyder til periferiens smukke indramning af greens, men tættere på kan de være en grim oplevelse, hvis ikke man kan sine længder. Ender man kort af greens, står man ofte med et akavet op ad bakke-pitch- eller bunkerslag. Slår man skævt eller for langt, skal man mange steder kæmpe sig fri af saftig og sej semirough eller rough.
Rimelige greens
Når bolden ligger på fairways, kan man glæde sig over, at de er tilsået med Bermudagræs af samme tørkeresistente slags som på Augusta National. Man slår fra et perfekt underlag, hvilket er en fordel, når man skal slå ind til greens, der er designet til at tage imod højtflyvende jernslag frem for lave approachslag.

Og selv om Stadium Course udgør en formidabel test, ikke mindst fra backtee, hvor den måler lige knap 6.600 meter, så er der ikke noget tricky ved den. Du bør tænke dig om før næsten hvert eneste slag, javist, men rammer du greens i regulation eller én over, belønnes du med rimelige putts på ’true’ overflader af Bentgrass. Hældningerne er rimelige og hastigheden ikke mere end mellem 10 og 10,5 på stimpmeteret – det sidste sørger banepersonalet for ved målinger hver morgen.

Fugtigheden på greens kontrolleres ved hjælp af underjordiske sensorer, der varskor greenkeeperne, når græsrødderne er for tørre og har brug for vanding. Det er den slags, der holder greens i topform og puttelinjer fri for mærker – og ét blandt mange detaljehensyn, der er med til at gøre Stadium Course til en fornøjelse at spille.

Rejsebureauerne green2green (green2green.dk) og Caddie Golfrejser (caddiegolfrejser.dk) tilbyder pakketure til PGA Catalunya af forskellig varighed.
Værd at vide om PGA Catalunya
Banedesign – Ud over de dramatiske højdeforskelle og amfiteater-lignende greenområder er Stadium Course karakteriseret ved sine rustikke teesteder. Tidligere var disse lige så velholdte som resten af banen, men igennem de seneste tre år har man introduceret et mere rustikt, naturligt look – et look, der skaber fin kontrast til de nærmest manicurerede fairways og greens.

Signaturhuller – 7. hul: Cirka 550 meter, kræver, at du tænker strategisk forud for alle tre/fire slag. Man kan dog også nøjes med to, det gjorde John Daly ved Spanish Open i 2009, driver og 7-jern! 11. hul: Halvø-greenen på dette halvlange par 3 får folk til at gå efter pinden. Mange ender i vandet. 13. hul: Signaturen over dem alle, et kort par 4, byder på spektakulær udsigt fra teestedet samt vand i spil både foran og bag ved greenen.

Træningsfaciliteter – Resortets træningsfaciliteter omfatter et 2.000 kvadratmeter stort kort spil-område med puttinggreen, chipping område og fem bunkers med hver sin type sand. Dertil kommer fire separate puttinggreens tilsået med hver sin græsart: Bermuda, Bent, Paspalum og Poa. Træningsbanen har target greens med afstandsmarkeringer og et særligt område, hvor elever i en gruppe kan stå for sig selv.

Af Nick Wright