Ørnehøje kræver golf-ørne

777

Syv markante gravhøje gør Ørnehøj Golfklubs 27 huller til en speciel oplevelse.

Der findes en del danske golfbaner, som ser lette ud på scorekortet. Til disse hører Ørnehøj Golfklubs 27 huller i Gistrup et kvarters kørsel sydøst for Aalborgs centrum.

Men scorekortet bedrager i Ørnehøj, hvor man skal være intet mindre end en golfmæssig ørn for at spille en runde i nærheden af sit handicap. Det skyldes ikke mindst, at syv gravhøje – også kaldet ørnehøje, fordi rovfugle jævnligt kredser omkring dem – kan influere kraftigt på både spillet og scoren, hvis man slår de forkerte slag på de forkerte steder.

Ikke mindst på 7. hul, hvor to roughbeklædte ørnehøje, én i hver side, beskytter fronten af den højtliggende green. 7. hul er et kort par 4, beskedne 328 respektive 251 meter fra gul og rød tee, men alligevel med handicapnøgle 7. Man starter hullet på et teested med en tredje ørnehøj som baggrundskulisse, så et mere passende signaturhul i forhold til klubnavnet findes vel næppe i Danmark.

Mandlige klubmedlemmer har i øvrigt deres eget kælenavn for de to kvindebrystformede ørnehøje ved greenen: Marilyn Monroes!

Når de tre 9-hullers sløjfer, Nøvling, Gistrup og Spar Nord, ligner en særdeles overkommelig sag på papiret, skyldes det, at de alle tre byder på korte totallængder, fra herretee ligger de på mellem 2.533 og 2.766 meter. Tre forskellige forhold gør imidlertid sløjferne til både spændende og svære udfordringer: De store højdeforskelle, banens små greens samt den stærke vestenvind, der som regel suser omkring banens højeste punkter.

Mange hensyn
Det er banearkitekt Henrik J. Jacobsen, der har tegnet alle 27 huller, og designmæssigt er han  sluppet elegant fra alle tre sløjfer i betragtning af de syv gravhøje og det vanskelige, kuperede terræn, han har haft til rådighed.

Nogle halvfredede naturområder og bevaringsværdige overdrev med sjældne græsarter har arkitekten desuden måttet tage hensyn til i hulforløbet på den nyeste sløjfe (Spar Nord), ligesom det kun er tilladt at fjerne bævreasp på nogle hedeområder og at følge en specifik behandlingsplan.

Faktisk indklagede lokale Gistrup-borgere amtets tilladelse til anlæggelsen af Spar Nord-hullerne for Naturklagenævnet med det resultat, at anlægsarbejdet blev forsinket i flere år. Sløjfen stod derfor først færdig i 2006, hvor ventelisten med hensyn til optagelse af nye medlemmer i årevis havde været lang. Nu er ventelisten for længst elimineret, fordi 27 huller rækker til over 1.400 særdeles aktive medlemmer.

Hele klubbens historie siden indvielsen i 1993 af de første ni huller har bevist, at det var en god ide at etablere endnu en bane i Aalborgs omegn i tilgift til den gamle, hæderkronede Aalborg Golf Klub. Denne ligger noget afsides i Restrup Enge 10 kilometer direkte vest for Aalborgs centrum – langt fra de store parcelhusbyer Gug, Visse, Sønder Tranders, Nøvling og Gistrup i sydøst, hvorfra Ørnehøj Golfklub har rekrutteret de fleste af sine medlemmer.

På ægte, sparsommelig nordjysk vis har skiftende bestyrelser gennem årene efterlevet princippet om at sætte tæring efter næring, og det har afstedkommet en stabil og sund økonomi. Udvidelser af banen og klubhuset er først og fremmest sket efter økonomisk formåen.

Golfklubben blev stiftet i november 1991, og første projekt var en par 3-bane og en driving range, der blev indviet i september 1992. I maj 1993 blev Gistrup-sløjfen (i dag hullerne 10-18) taget i brug, men allerede i september samme år kom Nøvling-sløjfen (i dag hullerne 1-9) til.

Oprindeligt var det et driftsselskab, der i medio 1990 købte landejendommen Lundegårde 70 og anlagde par 3-banen, driving rangen og de første 18 huller formedelst 12 millioner kroner. I 1995 overtog golfklubben banen fra driftsselskabet, men på dét tidspunkt var beslutningen om anlægge yderligere ni huller for længst taget. Det skete helt tilbage i 2002, hvor naboejendommen til Lundegårde 70 blev erhvervet .

Det tog imidlertid fire år, før Spar Nord-sløjfen stod færdig, fordi Naturklagenævnets stadfæstelse af Nordjyllands Amts dispensation til flere golfhuller i et beskyttet areal lod vente på sig på grund af lange og svære forhandlinger mellem golfklubben, Teknisk Forvaltning i Aalborg Kommune og Dansk Naturfredningsforenings lokalkomite. Store dele af baneanlægget støder direkte op til beskyttede områder.
Ordnede forhold

Ørnehøj Golfklub
I dag er det en udsøgt fornøjelse at arrivere til Ørnehøj Golfklub i den sydvestlige udkant af Gistrup, fordi allerede adgangsvejen til klubbens adresse, Lundegårde 70, nærmest emmer af system i tingene. Det gælder lige fra ankomsten til én af de tre forskellige parkeringspladser tæt på både 1. hul og klubhuset. Man føler sig også velkommen til ordnede forhold, når man entrer det trelængede klubhus’ gårdsplads, og den samme følelse oplever man på klubhuskontoret og i restauranten, der ligger i hver sin længe.

Følgende ordensregel-bemærkning på både scorekortet og i baneguiden understreger, at klubben sætter en ære i at skabe så optimale forhold som muligt for både sine medlemmer og greenfee-gæster: ”Efter spil i bunkers skal spilleren rive omhyggeligt, og riven skal placeres i bunkeren med hovedet parallelt med spilleretningen.”

I øvrigt blev det første klubhus indrettet i landejendommen stort set kun ved hjælp af frivillig arbejdskraft. Siden er det udvidet to gange, henholdsvis i 2003 og 2008, fordi det blev nødvendigt på grund af det store medlemstal. Café Ørnereden hedder klubhusrestauranten naturligvis, og den har altid budt på god mad til billige priser, selv om det seneste forpagterpar kun har ’overlevet’ et enkelt år, mens deres forgængere til gengæld virkede i hele ni år. Restauranten er opdelt i en ølstue og en elegant kniv og gaffel-afdeling.

Hvis man tror, at hyggen fra klubhuset fortsætter ude på banen, bliver det imidlertid anderledes alvorligt, allerede når man står på 1. hul og ser hvide out of bounds-pæle langs venstre side af fairway fra tee og 250 meter frem, indtil hullet doglegger mod højre. Et nervepirrende starthul, hvis vestenvinden blæser fra højre på tværs af fairway. Et hooket drive havner på driving rangen, og man starter så, forhåbentligt, med at sende tredjeslaget i spil!

De to næste huller hører heller ikke til de letteste: 2. hul, par 3, fordi man slår bolden fra et åbent areal ind i en åbning i skovkanten, og 3. hul, par 4, fordi der er out of bounds i venstre side hele vejen fra teestedet til greenen. Drivet går op ad bakke og som regel i modvind fra vest, så det er ganske passende, at hullet har handicapnøgle 1.

På 4. hul, par 5, møder man de to første ørnehøje, én i hver side, samt banens bedste udsigt til Gug og Visse. Hullet går først op ad bakke og siden ned ad bakke og var i øvrigt tidligere et par 4-hul. Det blev nemlig muligt at forlænge hullet, da jorden til de ni nye huller blev erhvervet. Forlængelsen har øget sværhedsgraden til handicapnøgle 3.

6. hul, par 4, besværliggøres af en rough-slugt, der i drivelængde skærer ind i fairway fra højre, og for-9 slutter med et solidt og flot par 4-hul, der starter højt og slutter fladt. Dogleg-knækket mod venstre ligger så langt fremme, at mange drives ikke når det, og dermed skal hullet spilles som et par 5. Træer og out of bounds i venstre side frem til doglegget gør ikke ligefrem drivet lettere.

Omstridt green
På 10. hul, par 5, har greenen været genstand for megen diskussion gennem de forløbne 20 år. Den ligger på toppen af en bakke omgivet af træer på tre sider, og tredjeslaget skal være luftbårent over et opadgående lyngareal med diverse buske.

Hældningerne på greenen har ændret sig så meget med tiden, at det har ført til utallige 3- og 4-putts. Derfor er greenen tidligere både flyttet mod venstre og fladet ud – uden at det har hjulpet tiltrækkeligt. Sandsynligvis flyttes den endnu mere til venstre og flades endnu mere ud i løbet af 2014. Forhåbentlig bliver den så mere spillevenlig, for der er rent faktisk tale om en flot og fræk hulafslutning efter to transportslag uden de store udfordringer.

Et andet interessant hul er 12., par 3, 111/83 meter, hvor man spiller fra en tee-knold over en rough-slugt til en green-knold. Man skal hverken slå for kort eller for langt, og dét har så mange lokale spillere fundet ud af, at det er banens par 3- hul med flest hole-in-ones. To af disse fuldtræffere er udført af de fra AaB kendte fodboldspillere Thomas Gaardsøe og Jimmi Nielsen, begge i starten af 00’erne.

13. hul, par 4, hører til banens absolut bedste på grund af afslutningen med en højtliggende green i skovkanten – en beliggenhed, der kræver stor præcision  i andetslaget.

Vandhazarder findes stort ikke på de første 14 huller, men til gengæld følger så tre ’vandhuller’ i træk, 15., 16. og 17. På først- og sidstnævnte, par 3 og par 5, er en sø i spil henholdsvis venstre og højre om green, mens det på 16. hul, par 5, er en sø i dogleg-knækket mod venstre, der kan opfange et højre-skævt drive. Man kan med rette betegne disse tre huller som Ørnehøjs Amen Corner, hvor rundescoren kan ødelægges af én eller flere bolde i vandet.

På 16. og 17. hul stiger sværhedsgraden desuden ved, at fairway løber gennem åbningen i et tværgående læhegn af høje træer, og på 18. hul, par 4, er to sådanne læhegn i spil, det første i drivet og det andet i indspillet.

Det er naturligvis de 18 gamle huller (Nøvling- og Gistrup-sløjfen), der udgør ’mesterskabsbanen’ – fra hvid tee når den op på 5.664 meter – men dermed ikke være sagt, at der er grund til at rynke på næsen ad de ni nye huller. Det skyldes måske, at klubben har opdraget både medlemmer og greenfee-gæster til at bruge Spar Nord-sløjfen lige så flittigt som de to gamle sløjfer. Klubben bestemmer nemlig fra uge til uge, hvilke to sløjfer der udgør ugens 18 hullers-bane, som man således har tre af, kaldet Grå, Grøn og Blå bane.

For kort par 4-hul
Tilkomsten af Spar Nord-sløjfen blev i øvrigt indledningen til en markant ændring på de to gamle sløjfer. Spar Nord-hullernes bunkers blev nemlig etableret med græs i de opadskrånende forkanter for at lette greenkeepernes arbejde, og samme ide blev efterfølgende gennemført på de 18 gamle huller. De tidligere skarpe forkanter med sand betød både mere greenkeeperarbejde og mere bortfløjet sand.

Selve Spar Nord-sløjfen rummer lidt usædvanligt to par 3-huller i træk, 20. og 21. hul, men det var faktisk ikke tilfældet fra starten, idet 21. hul blev lavet som et kort, men godt par 4-hul op ad bakke.

Par 4-statussen kunne imidlertid ikke godkendes af DGU’s ratingteam, fordi hullet manglede nogle få meter for at opnå den krævede mindstelængde for par 4-huller. Derfor måtte klubben i stedet lave et par 3-hul til samme green. Heldigvis er der bestræbelser i gang på at forlænge hullet med nye teesteder så langt tilbage, at det kan DGU-godkendes til par 4 én gang for alle.

Den eneste gravhøj på Spar Nord-sløjfen findes i øvrigt netop på 21. hul skærende sig ind i fairway fra højre. Som par 3-hul er denne gravhøj ikke i spil, medmindre man helkikser sit drive. Som par 4 vil gravhøjen derimod fordre et ’spændende’,  præcist drive. Gravhøjen er i øvrigt enten udplyndret eller udgravet og fremstår derfor nærmest som et krater. Egentlig måtte krateren godt dækkes til, fordi gravhøjen er registreret, men klubben har valgt at lade krateret være i spil.

Til de bedste Spar Nord-huller hører 20. hul, hvor man fra et højtbeliggende teested slår ned igennem en smal skovåbning til en aflang green. Det er så svært et slag, at hullet ikke behøver bare en enkelt bunker.

En særlig historie knytter sig til 22. hul, par 4, 232 meter fra herretee, let dogleg-højre ned ad bakke og med en sø på tværs af en smal, tværgående green.

En langtslående, lokal spiller, Brian Christensen, har nemlig præsteret hole in  one på dette hul – dét kræver indgående lokalkendskab til hullets finurlige udformning, plus en god portion held.

Selv om Spar Nord-sløjfen længemæssigt er klart kortere end både Nøvling- og Gistrup-sløjfen, stiller den lige så store tekniske og taktiske krav, fordi den har lige så mange højt- og lavtliggende teesteder og greens. Man får ikke mindst testet sit korte spil, når bolden skal lande blødt på de små, kuperede greens, uanset om der er tale om et opad- eller nedad-indspil.

Hård barfrost-vinter
I de første år havde Ørnehøj-banen ry for at være åben og for at have smalle fairways omgivet af høj, saftig rough. Sådan er det heldigvis ikke mere. Flere træer er kommet/vokset til og har givet banen mere parkkarakter, fairways er gjort bredere, ligesom roughen er udtyndet eller forsvundet – med en hurtigere spillerytme til følge.

Generelt er banen kommet i fin stand efter to sæsoner, hvor sygdomsproblemer i græsset på grund af barfrost, det vil sige hård frost i kombination med ringe eller intet snedække, i vinteren 2011-2012 forårsagede en del gule pletter på både fairways og greens.

Det blev efter barfrost-vinteren for eksempel nødvendigt at fælde en del træer omkring 2. og 20. green, så de fik mere luft og sollys. Det problem er overvundet langsomt, men sikkert – ligesom alle andre problemer klubben er stødt ind i gennem de forløbne 20 år.

Antallet af greenfee-gæster i Ørnehøj nåede i 2013 op i nærheden af 4.000, så det er ikke kun medlemmerne, der glædes over banen mellem ørnehøjene.

Til foden af gravhøjene
De største udfordringer for banearkitekt Henrik J. Jacobsen i forbindelse med at designe Ørnehøj-baneanlægget var de syv fredede gravhøje, der ligger som særdeles markante knolde på banearealet.

Normalt må der ikke spilles golf i mindre end 100 meters afstand fra sådanne gravhøje, men det lykkedes faktisk Henrik J. Jacobsen med velformulerede ansøgninger og gode argumentationer at opnå tilladelse til, at der i Ørnehøj må spilles helt til foden af knoldene og ikke kun den 40 meters-grænse, som der i nogle tilfælde gives dispensation til.

”Forklaringen på, at Ørnehøj-banen i den henseende fik en særtilladelse, som vist ikke findes på nogen anden dansk golfbane, var dels, at arkæologerne fik lov at grave omkring gravhøjene, inden banen blev anlagt, og dels at klubben forpligtede sig til at pleje gravhøjene, så de aldrig gror til i ukrudt og eller vildtvoksende vegetation,” forklarer Henrik J. Jacobsen.

Med særtilladelsen kunne han i første omgang skabe Nøvling- og Gistrup-sløjfen og senere Spar Nord-sløjfen, hvor terrænet varierer så meget, at to huller faktisk ikke ligner hinanden.

Yderligere et cadeau til arkitekten er, at der, trods det kuperede terræn, ikke findes voldsomt skrånende fairways. Desværre rakte pladsen ikke til backtees på alle 27 huller. Derfor finder man kun sådanne på syv Nøvling-huller, seks Gistrup-huller og tre Spar Nord-huller.

Ellers ærgrer det kun arkitekten, at greenen på 10. hul, der er placeret på en høj i kanten af et stykke fredsskov, i sin tid blevet etableret med for stejlt et fald fra bagkant til forkant. Det har undervejs ført til flere korrektioner, uden det er blevet helt tilfredsstillende.

BANEN
Åbnet 1993
Arkitekt: Henrik J. Jacobsen
18 huller, Nøvling/Gistrup, par 71
Herretee: 5.331 meter
Dametee: 4.512 meter

GREENFEE
Hverdage:  350 kr.
Weekend: 400 kr.

KLUBBEN
Indskud: 3.000 kr.
Kontingent: 5.200 kr.
Hverdagsmedlem: 3.100 kr.

KONTAKT
Tlf.: 9831 4344
ornehojgolfklub.dk

OVERNATNING
Hotel Scheelsminde
Tlf.: 9818 3233
scheelsminde.dk

Af Jens Christensen // Foto: Kristian Møller og Golffotografen.dk