Sri Lanka: TROPISK paradis med ANDERLEDES golfoplevelser

Her er ingen internationalt kendte mesterskabsbaner med blærerøvsværdi. Men er du til noget, der er lidt anderledes, måske endda lidt primitivt, men altid venligt og sjovt, er det gamle Ceylon noget for dig

143

Hvis du er på jagt efter flotte mesterskabsbaner med fairways og greens, der ligner tæpper, imponerende klubhuse med alverdens faciliteter og internationalt kendte steder med blærerøvsværdi – så stop her. Så er golf på Sri Lanka næppe noget for dig.

Kan du derimod lade dig charmere af noget, der er meget anderledes og nogle gange endda lidt primitivt, men til gengæld både varmt, venligt og sjovt, så skulle du give det gamle Ceylon en chance. Det er i hvert fald blevet én af mine absolutte favoritter.

Øens ældste bane og mest traditionsrige klub Royal Colombo – næstældste klub uden for Storbritannien, som har fået tildelt ’Royal’ – er ikke så tilgængelig for turister, og de fleste europæere finder det lidt rigeligt varmt i hovedstaden.

Så den springer vi over og fortsætter op til Victoria Golf Club uden for Sri Lankas næststørste by Kandy, hvor man næsten ikke tror sine øjne eller ører. Naturen var overvældende, men det er den så mange steder på øen. Det var mere kontrasten fra de mange blikskure, palmehytter og trafikken med de mange tuk-tuk’er blandt de små forretninger på hovedgaden i Digina, hvor vi drejede fra – og så til den idyllisk fredelige atmosfære i golfklubben ved Victoria-dæmningen.

Det er på ingen måde et prangende sted, men alligevel er der en vis stil over det, sådan på den gamle koloniagtige måde. Og så er der fredeligt, på en måde som vi kun har oplevet få steder i verden.

Da vi ved ankomsten lige forhørte os hos caddie-masteren om, hvornår vi kunne komme til at spille næste dag, så rullede han med hovedet, som man gør på de kanter, og sagde: ”Any time, Sir.” Vi lod ham vide, at ”any time” passede os fremragende og fik næsten lyst til at starte med det samme. Det var kun omkring det årlige klubmesterskab, at bookning af tider var nødvendigt.

Begyndte med et udviklingsprojekt

Victoria-dæmningen var et canadisk ulandsprojekt, som begyndte tilbage i 1970’erne og stod færdigt i 1985. 200 kilometer oppe ad Mahawelifloden, lige oven for Victoria-vandfaldene, byggede man denne mere end 120 meter høje og 500 meter brede dæmning. Formålet var at skabe vanding til et 365.000 hektar stort område og mere end 600 MW elektricitet. Det hele greb dog lidt mere om sig end oprindeligt planlagt, og det bevirkede blandt andet, at mere end 30.000 mennesker måtte genhuses.

Men i dette tropiske klima kom naturen sig hurtigt, og et nyt område med en både smuk og spændende udsigt udviklede sig. Her fik man mulighed for at anlægge golfbanen, og man hyrede ingen ringere end Donald Steel til at designe den. Ham kender vi i Skandinavien for banerne i Barsebäck og Halmstad.

De udtalte tropiske forhold gjorde, at man ikke kunne hente hjælp fra de gamle koloniherrer fra England, men i stedet måtte man hente greenkeepere fra blandt andet Singapore, som havde meget større erfaring med de lokale græssorter.

Det hele stod færdigt i 1997, men desværre prægede den mangeårige borgerkrig stadig landet, og udviklingen for golfklubben var derfor meget langsom. I de første år var der kun ganske få medlemmer, og turister var det under borgerkrigen også meget småt med.

Efter borgerkrigens afslutning i 2009 begyndte det heldigvis at gå fremad. Enkelte velhavende medlemmer havde fået bygget huse på skråninger oven for klubben, og et par små hoteller og guest houses begyndte at dukke op. Senest har landets største koncern, John Keells, overtaget både banen og området med henblik på at udvikle det turistmæssigt. Den administrerende direktør har dog lovet, at de vil bevare områdets helt specielle natur og atmosfære.

Det planlagte turisthotel må vi nok vente nogle år på, men i mellemtiden er der heldigvis andre muligheder. Klubben har en række ”chalets”, som ligger direkte ud til banen. Det er ikke den vilde luksus, men absolut komfortable trestjernede værelser med alle fornødenheder. Bor man her, kan man benytte klubbens skønne swimmingpool.

Man kan også leje mere luksuriøse huse med kok og tjenestefolk, eller man kan booke sig ind på det skønne lille boutiquehotel Bougainvilla Retreat. Som i øvrigt ikke har spiritusbevilling, men hvor man er velkommen til at medbringe egne drikkevarer.

Der er 20 minutters kørsel fra Kandy til Victoria Golf Club. Det betyder, at der er en helt vidunderlig ro, så man rigtigt kan nyde tropernes mange lyde. Især om aftenen kan det næsten virke overvældende. Kandy ligger i ca. 500 meters højde over havet, og mange, selv fra Colombo, foretrækker at spille deres golf her, fordi det er lidt køligere (læs: lidt mindre varmt) end i hovedstaden.

Husk caddies

En runde golf koster ca. 350 kr. Men man må endelig ikke snyde sig selv for oplevelsen af at have lidt hjælp og selskab på runden. En caddie koster ca. 30 kroner og en ’spotter’, lokalt kaldet ball boy, ca. 15 kroner. Begge skal naturligvis have et ”tip” (klubben anbefaler henholdsvis 25 og 13 kr.), og husk, at DE naturligvis OGSÅ er tørstige, når man stopper ved halfway house for at købe noget køligt at drikke – en King Coconut kan anbefales.

En gang imellem kan man godt få lyst til at give et væsentligt større tip, men husk, at det kan være svært at være næste spiller – lige efter dén, der har været meget gavmild.

Hvis man ikke er vant til caddies, kan det i begyndelsen virke lidt akavet, men de kan være til uvurderlig hjælp. Dels er det jo varmt, så det er rart ikke selv at skulle trække sin vogn, dels kender de jo banen og alle dens særpræg. Og så er de som regel herligt selskab. Det kan være alt fra en ung knægt med ambitioner om selv at spille golf til en kvinde, som stolt fortæller om sine mange børn – men kun hvis de bliver spurgt.

De er trænet til jobbet, høflige og smilende som næsten alle på øen. Og ball boys er bare utroligt gode til at finde dine bolde. Selv om man har slået den langt ud i junglen, og man har sagt, at de bare skal glemme den (for der må jo være både slanger og andet kryb derude), så kommer de ofte tilbage med bolden. Eller fortæller, at den sagtens kan spilles (ofte ligger den forbavsende godt), og imens er ball boy’en løbet længere frem, så han er klar til dit næste slag.

Nogle spillere hyrer indtil flere caddies og ball boys – nogen skal jo holde paraplyen, som beskytter mod solen – og til den pris, så prøv det endelig. De har brug for hyren, og man får oftest en rigtig god oplevelse ud af det.

Og så har man også nogen, der minder én om at drikke nok vand – selv om der her mellem bakkerne ikke er nær så varmt som nede i Colombo. Eller Singapore. Luftfugtigheden er mindre og temperaturen kommer kun sjældent over 30 grader.

Læs resten af artiklen i GOLFMagasinet nr. 11