Strammere regler for langsomt spil måske på vej til PGA-touren

Det store amerikanske golf-medie Global Golf Post har spurgt sine læsere, om de mener, der skal strammes op på slow play--reglerne. 85 procent sagde ja.

316

Det store amerikanske golf-medie Global Golf Post har spurgt sine læsere, om de mener, der skal strammes op på slow play–reglerne. 85 procent sagde ja.

De såkaldte slow play-regler bliver sjældent håndhævet, men ind imellem ser vi spillere, som får straf på grund af langsomt spil. Det er dog ikke et udtryk for, at spillet hele tiden flyver afsted på Europa-touren eller PGA-touren. Mange tour-fans har på det seneste givet kraftigt udtryk for deres utilfredshed på de sociale medier.

J.B. Holmes pustede mere til ilden, da han under Farmers Insurance Open i januar brugte hele fire minutter og ti sekunder på at få afviklet et slag på 18. og sidste hul. J.B. Holmes var dog ikke den eneste, der brugte ekstra tid. Flere spillere gik runder på over seks timer på grund af meget vind.

Global Golf Post spurgte efterfølgende deres Facebook-følgere om de mente det var tid til at stramme op på reglerne. Hele 85 procent af de, som svarede på spørgsmålet, ville have strammere regler på området.

Herunder kan du se nogle af de tilknyttede kommentarer fra Facebook-brugerne:

“It is long past due.” – William W.

“Dock them FedEx Cup points. It might mean the difference from making the next tournament in the playoffs which would cost them more money than a single fine.” – Ryan R.

“If any sport needs a shot clock, it’s golf. Being able to assess all conditions and making a decision under stress is as much of a skill as executing the shot.” – Steve P.