Vandt US Masters med hjælp fra spanske legender

På dagen, hvor Seve Ballesteros ville være blevet 60, sikrede Sergio Garcia sig sin første major-titel

285
Sergio Garsia får overrakt den grønne jakke af sidste års vinder Danny Willett

Efter sejren i sin første major, US Masters, fortalte Sergio Garcia, at fødselsdagen for Seve Ballesteros og beskeder fra José María Olazábal havde stor indflydelse på hans præstation.

Under finalerunden poppede barndomsidolerne ind og ud af hovedet. Sergio er sikker på, at Ballesteros hjalp til med et par putts og drives undervejs, og at vinde på Seves 60 års fødselsdag var med til at give Sergios første major-titel ekstra glans.

Garcia fik løbende beskeder fra familie og venner, som ønskede ham held og lykke. Men beskederne fra Olazábal gav Garcia ekstra selvtillid. Olazábal sendte gode råd til Garcia, som Sergio støttede sig op af under finaleruden.

Den nu 37-årige spanier begyndte i 1999 sin professionelle karriere med en topplacering i US PGA Championschip. En bedrift, som fik mange til at tro, at der ventede ham en karriere fuld major-titler. Men der skulle altså gå hele 18 år og 69 forsøg, før Sergio fik sin første major i hus.

Med US Masters-sejren rykkede Garcia fra 70. pladsen til 12. pladsen på FedEx Cup-listen, og på verdensranglisten røg han helt op som nr. 7.