Pludselig er den et om natten, og jeg er ved at hoppe nøgen i en pool

634
NEW YORK, NY - JULY 23: Professional golfer Andrew "Beef" Johnston visits Arby's on July 23, 2016 in New York City. (Photo by Mike Pont/Getty Images for Arby's)

Engelske Andrew Johnson er en af golfens mest atypiske stjerner. Nick Harper forsøger at bide skeer med ’Beef’

Andrew Johnsons liv ændrede sig markant i april. Efter sin sejr i Open de España fejrede den 27-årige englænder karrierens højdepunkt ved ’at få en skid på’ og klæde sig ud som en mexicansk fastelavnstønde. Det tog ikke lang tid, før den historie ramte golfens nyhedskanaler – fænomenet ’Beef’ var en realitet.

Efter din sejr i Spanien er golfverdenen blevet lidt ’Beef’-afhængig. Hvad tror du, det skyldes?
”Helt ærligt, så ved jeg det ikke. Jeg tror måske, det er, fordi folk gerne vil se noget anderledes, og forstår du, jeg er helt klart anderledes. Men det er sejt. Jeg kan godt lide det.”

Du kan vist ikke gå fire meter, uden at nogen vil snakke med dig eller have en autograf. Er det ved at være irriterende?
”Nej, det er fantastisk. Jeg mødte en fyr den anden dag. Jeg skulle bare ud at spise frokost, og han kom op til mig og sagde: ’Beef, du er sgu da ikke særligt kødfuld’ og hev op i sin bluse og rystede sin tykke mave. Jeg hev selvfølgelig også op i min bluse, så vi til sidst stod to fyre og rystede med vores maveskind, mens vi grinte. Hans kone tog et billede. Det var meget mærkeligt, men meget sjovt.”

(Photo by Andy Lyons/Getty Images)
(Photo by Andy Lyons/Getty Images)

Hvad var dine forventninger til at spille The Open?
”Jeg ved faktisk ikke, om jeg havde nogen. Jeg ville bare virkelig gerne derud og spille så godt, jeg overhovedet kunne. Så måtte vi se, hvor det bar hen. Jeg havde faktisk nogle problemer under træningen om onsdagen. Jeg så videoer af mit sving og kunne virkelig ikke lide det. Det var alt for langt væk fra bolden, alt for fladt, og jeg bukkede for meget i kroppen. Så da jeg kom tilbage på banen torsdag morgen, sagde jeg til mig selv, at jeg skulle rette mig op og komme lidt tættere på bolden. Og lige pludselig blev mine slag meget bedre. Jeg lavede godt nok en 7’er på det fjerde hul, men efter det ramte jeg den næsten hver gang. Det gik langt bedre, end jeg havde forventet.”

Din eneste tidligere Open-erfaring fik du på Sandwich i 2011. Lidt anderledes denne gang?
”Du kan slet ikke sammenligne det. Jeg kan huske, et par unge spurgte mig om min autograf. Da jeg havde givet den, kiggede de bare mærkeligt på mig og spurgte: ’Hvem er du?’ De havde faktisk en pointe, for jeg tror kun, jeg havde spillet én enkelt gang på Europa-touren før det, så jeg var totalt ukendt, og det var lidt en skræmmende oplevelse. Jeg missede cuttet og endte på en delt 141. plads. Der var ikke så mange, der heppede på mig dengang.”

Du virkede lige så oplivet af tilskuerne ved Troon, som de var af dig. Hvad sagde dine medspillere til den offentlige reaktion?
”De tog det rigtig pænt. Bill Haas sagde, at det var ligesom at være til Ryder Cup. Sergio var også helt vild med det. Jeg tror ikke helt, de kunne fatte, hvor vildt det egentlig var. De var sådan helt: ’Hold da ferie. Hvad har han gjort ved de her mennesker?’ Men jeg blev nødt til at passe på. Jeg ville ikke opildne tilskuerne for meget, når en medspiller skulle til at slå til bolden. De fleste high fives blev givet på turene fra green til tee.”

Burde flere spillere interagere med tilskuerne på den måde?
”Alle spillere er forskellige. Hvad der virker for nogle, virker måske ikke for andre, så du er nødt til at finde ud af, hvad der fungerer bedst for dig. Det her er jo folks levebrød, så man kan ikke sige, at alle skal gøre, ligesom jeg gør.”

Tror du, det er realistisk, at du tager det næste skridt op og vinder en major?
”Du er nødt til at tro på, det er muligt. Ellers kan det hele jo være ligegyldigt. Træn godt, forbered dig godt, gør dit bedste, og se så, hvor det bringer dig hen. Jeg går altid ind til turneringer med overbevisningen om, at jeg godt kan vinde den. Man skal bare være opmærksom på, at det ikke altid udvikler sig, som man havde håbet på.”

Hvordan var de amerikanske tilskuere til US PGA anderledes end de britiske?
”De var egentlig ret ens, men jeg vil sige, at de amerikanske råbte klart mere end de britiske. De var lidt vildere.”

Hvad var det mærkeligste, de råbte?
”Det var ret fedt, da de råbte: ’Beef for president!’ Men det mærkeligste var nok, da de spurgte, om jeg kunne lave ’the truffle shuffle’. Selvfølgelig kan jeg lave den! Men jeg gjorde det ikke.”

Apropos ’truffle shuffle’, så har du jo ikke den stereotypiske golfkrop …
”Synes du, jeg er tyk? Ha-ha. Jeg er helt klart tungere, end jeg har lyst til at være lige nu. Jeg skal nok tabe mig en 12-14 kilo. Problemet ligger ikke så meget i træningen. Den er jeg god til at få gjort. Det er mere min kost, der skal ændres. Jeg hyggespiser, når jeg er stresset. Jeg har den styrke og fleksibilitet, jeg har brug for – det vil jeg ikke miste ved at tabe for meget i vægt.”

Er der fare for, at din offentlige persona kommer til at overskygge dine evner?
En smule, ja. Det vigtigste er golfen. Jeg vil gerne kendes og huskes for at spille, så godt jeg overhovedet kunne. Ikke kun for at have det sjovt. High fives skal være et resultat af, at jeg er med i toppen, ikke bare fordi jeg har det sjovt.”

Du er måske den mest indflydelsesrige golfspiller siden Tiger Woods mht. at appellere til unge, der ikke nødvendigvis spiller golf. Hvad siger du til det?
”Det er da flatterende, at folk siger det, men jeg ved nu ikke, om det er sandt. Når jeg ser tilbage på min karriere, vil jeg selvfølgelig gerne have vundet noget, men jeg vil virkelig også gerne have inspireret folk og fået flere til at spille spillet. Hvis jeg kan få unge, der ikke ellers ville have spillet golf, til at begynde, så vil jeg være en glad mand.”

At drikke med John Daly
”Jeg spillede med ham i Tyrkiet. Vi fik lidt frokost og et par øl. Pludselig er klokken et om natten, og jeg er ved at hoppe nøgen ned i en swimmingpool. Heldigvis hev min kæreste mig med ind i seng i stedet.”

 

john

Sit øgenavn
”Da jeg var dreng, lod jeg mit hår gro ud. Jeg er kvart jamaicaner, så det bliver meget krøllet. En af mine venner sagde så til mig: ’Dit hår ligner en stor bøf. Du har et bøfhoved’, og siden da har det holdt ved.”

 

At afvise Rickie Fowler
”Vi aftalte, at vi skulle spille et par huller før Bridgestone, men da han sagde kl. 8.30, var jeg nødt til at melde fra. Ikke fordi jeg var for doven, men jeg var simpelt hen så smadret efter at have rejst så meget. Men vi skal nok spille på et tidspunkt. Det kommer til at ske.”

595329901ME00147_Abu_Dhabi_