Få 12 udgaver
for kun 799,-

Højgaard glæder sig til at spille på hjemmebane

Nicolai Højgaard ser frem til Danish Golf Championship efter en sæson i USA. Han nyder at spille i Danmark, men erkender presset som dansk spiller. Højgaard håber på dansk succes, selvom det er udfordrende at præstere godt hjemme. Han spiller med Kristoffer Reitan og Francesco Molinari, med start torsdag kl. 13.00.
Foto Anders Sigdal

Efter en Pro-Am i en stegende varm dansk sensommerdag var det en veloplagt Nicolai Højgaard, der mødte pressen inden Danish Golf Championship begynder torsdag.

Højgaard er kommet til Danmark efter en sæson primært i USA, og glæder sig til at spille hjemme.

– Jeg synes banen ser god og der er allerede en god stemning derude, sagde han, og understregede igen hvor meget han nyder at være hjemme, men han ved også der er et andet pres som dansker i Danmark.

– Der er høje forventninger hver gang vi kommer og spiller, men sådan er det. Vi har prøvet det nogen gange, så selv om mine resultater måske ikke er de bedste herhjemme, så bliver jeg ved med at prøve, smilede han.

Rasmus Højgaard vandt i Himmerland for to år siden, og Lucas Bjerregaard blev nummer to sidste år, men ellers er det kun blevet til til to danske ottendepladsen de seneste fem år. Om det er presset fra tilskuerne eller egne forventninger, der skal afstemmes ved Nicolai Højgaard ikke, men han håber på dansk succes.

– Det er svært at knække koden til at præstere godt herhjemme. Vi ser jo tit i Spanien, Tyskland eller andre lande, at de har lokale vindere, men her har vi kun haft Rasmus (Højgaard i 2023 red.), der har vundet, og jeg ved ikke helt hvorfor det er sådan, sagde han.

Det er ottende gang Nicolai Højgaard spiller med i Danish Golf Championship eller Made in Denmark som turneringen hed tidligere, og fem gange er han rejst hjem før weekenden. Sidste år sluttede han på 14. pladsen i Lübker, hans bedste resultat i Danmark.

Nicolai Højgaard spiller sammen med norske Kristoffer Reitan og Francesco Molinari de første runder. Torsdag skal trioen på banen kl. 13.00 fra hul 1, mens de fredag slår ud kl. 8.00 fra hul 10.00. Begge runder i øvrigt lige foran brormand Rasmus.

Fik du læst...