Få 12 udgaver
for kun 799,-

Zach Johnson vinder i Portugal

PGA Tour Champions afholdt for første gang en turnering i Europa med Portugal Invitational på The Els Course i Vilamoura. Zach Johnson vandt sin fjerde sæsonsejr, efter at have overhalet Stewart Cink og Padraig Harrington. Johnsons imponerende start sikrede ham sejren, mens Søren Kjeldsen faldt til 44. pladsen. Touren holder nu pause.
Zach Johnson med trofæet efter sejren i den første udgave af Portugal Invitational. Foto: Nuno Fortinho Mendes

For første gang i PGA Tour Champions historie spillede de en turnering i Europa, og efter det sidste putt rullede i hul på The Els Course i Vilamoura glæder alle spillere og tilskuere sig allerede til næste år. Premiereudgaven af Portugal Invitational har været en succes, og arrangørerne kunne ikke have drømt om en mere spændende afslutning.

Sæsonens tre klart bedste spillere på PGA Tour Champions sluttede også på de tre øverste pladser i Portugal, så det endte med Zach Johnson foran den førende på ranglisten, Stewart Cink og så rundede Padraig Harrington top-3 af.

Zach Johnson begyndte finalerunden et slag efter Cink, Harrington og Sabbatini, men næsten inden de tre i førerbolden havde set sig om var de bagud. Johnson lavede birdie på de tre første huller, og Masters vinderen fra 2007, lignede hele dagen en mand, der var på en mission. Missionen var sæsonsejr nummer fire og og da han fik birdie på det svære hul 7 og igen på hul 9, havde han et komfortabelt forspring til de sidste ni huller.

– Den start lyder næsten for godt til at være sandt. Det var en drømmestart, sagde Johnson efter runden.

– Jeg spillede virkelig godt på for-9 og den birdie på hul 7 kickstartede det hele på en måde. Det var nok det sværeste hul i dag, så at få birdie der var vigtig, sagde han.

Det blev til birdie igen på hul 11, inden dagens sidste kom på hul 18. Johnson var to slag i front da han stod på hul 18, mens Cink havde en god birdiechance på hul 17. Cink fik sin birdie, men at forspringet blot var et enkelt anede Johnson ikke. Han havde slået et af dagens længste teeslag, og havde blot 95 meter tilbage i andetslaget. Hans wedgeslag endte godt fem meter for kort, og på green tog han sig god tid inden han sendte bolden afsted og i hul for dagens syvende birdie.

– Det var nok et af de bedste putt jeg har slået hele ugen. Jeg havde læst linjen godt, så at se den falde i var en forløsning, sagde en meget glad Zach Johnson.

Han endte med at vinde med to slag foran en af hans allerbedste venner, Stewart Cink, som han spillede World Cup med på samme bane for 21 år siden. Dengang sluttede de to amerikanere blandt sidste i feltet, men i 2026 var de bedst blandt de 78 spillere.

Sejren er hans fjerde i år efter han rundede 50 i februar. Han er fortsat nummer to på ranglisten, men hentede lidt ind på Stewart Cink i front. Der følger knap tre millioner kroner sejren.

Turneringens eneste dansker Søren Kjeldsen havde det svært i dag, og faldt fra fra 22. til 44. pladsen efter en runde i 75 slag. Kjeldsen har hele talt om at spillet ikke rigtig ‘er der’, og det defor var en kamp at komme rundt i en fornuftig score. I dag blæste det mere end de foregående dage, og det var nok medvirkende til runden over par.

Nu holder Kjeldsen ferie i en uge – ligesom touren – og regner med at spille igen om to uge i USA.

Golfmagasinet var invitereret til Portugal Invitational af Details og Vilamoura.

Fik du læst...