Få 12 udgaver
for kun 799,-

Nu begynder jagten DP World Tour

14 danske golfspillere deltager i DP World Tour Q-School First Stage i Frederikshavn, hvor de håber at kvalificere sig til Second Stage i Spanien. Turneringen i Frederikshavn er den sidste af 10 i First Stage, og spillerne skal slutte blandt de 19 bedste for at gå videre. Kasper Nyland deltog tidligere i Sverige uden succes.
Sidste år spillede Martin Leth Simonsen sig videre fra Q-School i Frederikshavn. Foto: René Schütze

Første runde, eller First Stage som den kaldes, af DP World Tour Q-School er nået til Danmark og fra tirsdag er 14 danskere med i Frederikshavn med drømmen om at komme gennem alle tre runder og ende med et kort DP World Tour.

Overskriften er en sandhed med modifikationer, da turneringen i Frederikshavn er den sidste af i alt 10 turneringer på First Stage af Q-School, men det er her klart de fleste danskere har valgt at spille. I sidste uge var Kasper Nyland med i Sverige uden at komme videre.

I Frederikshavn er Oliver Suhr, Morten Ørum, John Axelsen, Oliver Hundebøll, Christoffer Bring, Jonas Lykke Petersen, Frederik Birkelund,  Søren Broholt Lind, Jacob Agerschou, Nikolaj Lange, Jamie Nielsen, William Gøth-Rasmussen, Mads Laage og Mads Fugl Rasmussen med og over fire runder skal de forsøge at slutte blandt de 19 bedste og få adgang til Second Stage, der spilles de sidste dage i oktober i fire turneringer i Spanien inden Final Stage spilles ugen efter ligeledes i Spanien.

Ved Second Stage i Spanien deltager alle der er gået videre fra First Stage samt et række spillere, der i år har spillet DP World Tour eller HotelPlanner Tour. Det er f.eks. spillere, som er blandt de 90 bedste på HotelPlanner Tour, men ikke når med til sæsonfinalen, hvor der 45 pladser.

Fik du læst...