Få 12 udgaver
for kun 799,-

Jacob Skov Olesen missede sejren

Jacob Skov Olesen sluttede på en fjerdeplads i Open de Espana efter en skuffende finalerunde, hvor han mistede føringen på grund af fejl på hul 3 og 17. Trods to birdies og en delt føring indtil hul 17, endte han med en runde i par. Grant Forrest vandt turneringen. Olesen ligger nu på ottendepladsen i Race 2 Dubai.
Jacob Skov Olesen var ikke skarp nok i bunkerne på de to sidste huller, og samtidig fløj hans teeslag til højre og venstre. Det kostede ham sejren i Open de Espana. Foto: Stuart Franklin/Getty images

Det var en tydeligt dybt skuffet Jacob Skov Olesen, der måtte se sejren i Open de Espana glide sig af hænde efter en finalerunde, hvor spillerne i de to sidste bolde nærmest konkurrerede i at slå flest dårlige slag.

Kun Forrest Grant og Victor Perez kom under par blandt de seks bedste startende, og desværre meldte den 27-årige Næstved-spiller sig også ind i det selskab. Efter birdies på de to første huller lå han ellers alene i spidsen, men det ødelagde en forfærdelig dobbeltbogey på par 3-hullet tredje. Efter endnu en birdie på hul 7 var han tilbage i en delt føring, som han holdt frem til hul 17. Her blev han atter ramt af søndagens to største problemer: Dårligt teeslag og for svagt bunkerslag. Efter en bogey på hul 17 og en par på det lette afslutningshul, hvor han på begge huller var i en greenbunker, måtte han nøjes med en samlet fjerdeplads med en runde i par.

Der går nok lang tid, før Jacob Skov Olesen får en lignende let chance for at vinde på DP World Tour. I forvejen har han to andenpladser og nu ni top 10-placeringer. Det bringer ham op på ottendepladsen på Race 2 Dubai og på femtepladsen blandt de spillere, som får en af de 10 pladser på PGA Tour fra næste sæson, men han missede den oplagte mulighed for at sikre sig en af pladserne allerede i denne weekend.

Alle tre andre danskere havde en bedre søndagsrunde end Skov Olesen. Niklas Nørgaard og Jeff Winther gik begge to under og sluttede som henholdsvis nummer 20 og 26. Marcus Helligkilde nøjedes med én under og endte på en samlet 55.-plads.

Den 99. udgave af Open de Espana blev vundet af skotske Grant Forrest, som med en birdie på sidste hul undgik omspil med hjemmebanestjernen Eugino Chacarra og franskmanden Victor Perez.

Fik du læst...