Få 12 udgaver
for kun 799,-

God dansk start på Q-School

Efter to dage af Q-School Final Stage klarer flere danske golfspillere sig godt. Marcus Helligkilde er på en delt femteplads, mens John Axelsen ligger på en delt 17. plads, tæt på den adgangsgivende 15. plads. Kristian Bressum og Jamie Tofte Nielsen håber på oprykning, mens Fredrik Kjettrup, Victor Sidal og Jonathan Gøth-Rasmussen kæmper for at.
Marcus Helligkilde har fået en rigtig god start på Q-School finalen i Spanien. Foto: Mateo Villalba/Getty Images

Vi er to dage inde i den seks dage lange og udmattende Final Stage af Q-School, og det ser rigtig godt ud for et par af de i alt syv danskere som er med.

Marcus Helligkilde er på en delt femteplads efter runder i 67 og 65 slag. Helligkilde vendte tidligere i år tilbage til golfbanen efter en længere skadespause, men formåede ikke at fastholde sit kort til DP World Tour, og spiller derfor Tourskole. I alt 15 spillere får adgang til DP World Tour, mens dem i top-40 får fuldt kort til HotelPlanner tour.

John Axelsen havde også en god lørdag. Han kom med i Final Stage efter en god afslutning på 2nd Stage, og der gode spil fortsætter heldigvis. Axelsen er på en delt 17. plads – et slag fra den adgangsgivende 15. plads. Axelsen har ikke i forvejen fuldt kort til HotelPlanner Tour, så han har meget at spille for de næste dage.

Der er cut efter fire runder, og alle som kommer videre får som minimum en mindre kategori på HotelPlanner Tour. Kristian Bressum er nummer 29, men alt andet end en oprykning til DP World Tour vil ikke forbedre hans spilleret i 2027. Jamie Tofte Nielsen er nummer 84. Han er kommet helt fra First Stage, og for ham vil et klaret cut på mandag og muligheden for at spille sig på HotetlPlanner Tour være et skridt opad efter en sæson på Nordic League.

De sidste danskere skal løfte deres spil de kommende dage hvis de skal klare cuttet. Fredrik Kjettrup er nummer 101, men kun to slag fra en mulig cutgrænse, mens Victor Sidal og Jonathan Gøth-Rasmussen er længere tilbage. Sidstnævnte har fuld spilleret på HotelPlanner Tour, mens Sidals muligheder er mere begrænsede næste år.

Blandt de større profiler og tidligere LIV-spillere, der er med, er der det værd at bemærke, at Jose Ballester er på andenpladsen, sidste års vinder Edoardo Molinari deler femtepladsen med Helligkilde og Larrazabal, Ben An er nummer 11, og Thomas Pieters nummer 29 sammen med Bressum.

Fik du læst...