Jacob Skov Olesen og Rasmus Neergaard klarede akkurat cuttet ved PGA Tourens makker-turnering, Zurich Classic of New Orleans, og efter otte huller af lørdagens bestball hang de fast i bunden af det 35-par store finalefelt. Danskerne var to under par i et format, hvor man taber placeringer, hvis man ikke er syv elle otte under par. Så lavt scores der i bestball.
Hul 9, et par 5-hul, gav en forventet birdie inden danskerne lavede par på hul 10, men derfra gik det stærkt. Eagle på 11 (banens hul 2 red.) til Rasmus Neergaard, som blev fulgt op med birdies på hul 4 og 5 inden Skov Olesen bød ind med to birdies på de næste huller. Det korte hul 8 på lige under 300 meter gav endnu en eagle til Neergaard-Petersen og den danske duo. Han var lige over green, men fra 15 meter endte bolden i hul. De sluttede af med endnu en birdie og en runde i 60 slag efter blot 27 slag på de sidste ni huller.
Det var lørdagens næstbedste runde, og kun overgået af Matt og Alex Fitzpatrick. De engelskebrødre var rundt i 57 slag. Det er den laveste score nogesinde i turneringen, og de er nu samlet 30 under par. Det er ny rekord efter 54 huller, og de fører med fire slag inden søndagens foursomes.
Matt Fitzpatrick vandt i sidste uge ved RBC Heritage, og kan vinde for tredje gang i år, mens lillebror Alex vandt på DP World Tour i Indien for fire uger siden. Vinder de i aften bliver Alex Fitzpatrick med det samme medlem af PGA Tour og får medlemsskab resten af i pr samt 2027 og 2028. Han får også adgang til de restererende Signature Event, der spilles to de kommende uger, samt PGA Championship om tre uger, så storebror Matt kan virkelig hjælpe sin lillebrors karriere.
Eurosport, 6’eren og HBO max sender fra 19.00.

