Få 12 udgaver
for kun 799,-

Hatton fører i Dubai

Jon Rahm vandt den første slutspilsturnering på DP World Tour, mens Tyrrel Hatton fører inden de sidste 18 huller i Dubai. Hatton er ét slag foran Victor Perez og to foran Mikael Lindberg. Rory McIlroy er fire slag efter Hatton. Danske Jacob Skov Olesen kæmper for PGA Tour-kortet, mens Jeff Winther og Niklas Nørgaard også.
Tyrrel Hatton kan søndag vinde sæsonfinalen i Dubai for første gang. Foto: Getty

I sidste uge vandt Jon Rahm den første af de to slutspilsturneringer på DP World Tour, og inden de sidste 18 huller i Dubai er det sidste uges toer, Tyrrel Hatton, der er front, De to tidligere LIV-spillere, er altså ved at lukke årets DP World Tour-sæson med bravour.

Hatton var i dag rundt i 68 slag og fører med et enkelt slag ned til franske Victor Perez, endnu en nu forhenværende LIV-spiller, og så har han yderlige to slag ned til Mikael Lindberg fra Sverige.

Rory McIlroy spillede i førerbold med Hatton, men McIlroy havde lidt af en off-day på kontoret, og var rundt i par. Dermed er han fire slag efter den førende englænder. Side om side med McIlroy ligger spanske Eugenio Chacarra, og så længe den unge spanier holder snor i McIlroy, ja så vinder han Race to Dubai.

Der er med andre ord lagt op til en forrygende finale i morgen med masser på spil.

Danskerne har også noget at spille for i morgen – mest nok Jacob Skov Olesen, som skal sikre sit kort til PGA Tour søndag. Han er nummer 11 inden sidste runde, og selvom den nuværende stillling betyder, at han falder to pladser tilbage på Race to Dubai, så betyder det ikke noget i forhold til adgangen til PGA Tour. De to spillere, som overhaler ham er Hatton og Perez, og deres LIV fortid betyder, at de ikke kan få et af de ti kort til den amerikanske tour.

Jeff Winther leverede sammen med Perez og tre andre spillere lørdagens næstbedste runde, og rykkede frem til en 20. plads, mens Niklas Nørgaard er nummer 17 inden sæsonens sidste runde søndag.

Fik du læst...