For fire år siden vandt Nanna K. Madsen Honda LPGA Thailand og danskeren er tydeligvis vild med banen i Siam. Efter en åbningsrunde i 69 slag, var hun i dag rundt i 67 slag. Det placerer Madsen på en delt 13. plads inden weekenden.
Fredagens runde bød på seks birdies og en enkelt bogey, og hun er samlet otte slag under par. Det er kun fem slag fra tredjepladsen, men hele ni slag fra førstepladsen. Den indehaves af Koreas Somi Lee, der spillede en drømmerunde fredag. Ni birdies og en eagle blev det til og 61 slag stod der på scorekortet. Lee fører med tre slag foran hjemmebanefavoritten og verdens nummer et, Jeeno Thitikul.
Tredje runde spilles natten til lørdag, og kan ses på V Sport Golf.


