Luke Donald har mandag sat navne på sine seks wildcards eller Captain’s Picks til Ryder Cup, der spilles senere i denne måned. Og det var småt med overraskelserne. Faktisk endte han med at udtage seks spillere, der alle var med i Rom for to år siden, så den eneste ændring er at Rasmus Højgaard erstatter sin bror Nicolai på holdet.
Donalds første mand var Shane Lowry fra Irland. Lowry sluttede bare fire point efter Rasmus Højgaard, og missede akkurat den automatiske kvalifikation. Han skal spille sin tredje Ryder Cup på stribe.
Jon Rahm er med for fjerde gang, Rahm, der nu spiller på LIV Golf har ikke kunnet samle mange point til kvalifikationen, men spanierens kvaliteter og kendskab til at spille i USA kunne Luke Donald ikke se bort fra.
Sepp Straka skal for anden gang spille Ryder Cup. Østrigeren er nummer 13 i verden, og er opvokset i USA, så han var også svært at komme uden om.
Viktor Hovland skal ligesom Lowry med til Ryder Cup for tredje gang, og han får følgeskab af en anden skandinav nemlig Ludvig Åberg.
Det sidste wildcard gik til Matt Fitzpatrick som de seneste to uger hjemme i Europa er slutte på sjette- og femtepladsen.
Rory McIlroy, Tommy Fleetwood, Tobert MacIntyre, Justin Thomas, Rasmus Højgaard og Tyrrell Hatton var kvalificeret direkte, og udover Rasmus Højgaard er Thomas Bjørn med som vicekaptajn.
Ryder Cup spilles på Bethpage Black i New York fra den 26. til den 28. september.

