Dubai er dansk fristes man til at sige efter de første to runder ad sæsonfinalen. Nicolai Højgaard har lagt sig i spidsen for DP World Tour Championship efter en runde i 65 slag.
Højgaard vandt turneringen i 2023, og befinder sig tydeligvis godt på banen i Dubai. Han fører med tre slag foran fem spillere, deriblandt landsmanden Rasmus Neergaard, der trods en bogey på hul 18 er nummer to.
De to danskere spiller i førerbold sammen lørdag.
Neergaard deler andenpladsen med McIlroy, Rose, Lowry og Hillier, så alle de store navne er med fremme.
Rasmus Højgaard er nummer 17 og Skov-Olesen nummer 21.


