Ladies European Tour tog torsdag hul på sæsonfinalen i det sydlige Spanien, og to danskere har kvalificeret sig til årets sidste turnering på touren. Efter de første 18 huller er Smilla Sønderby på en delt førsteplads efter en ‘pletfri’ runde, der indeholdt seks birdies og 12 pars.
Den 25-årige dansker har haft en række en stabile placeringer i år, men blot en enkelt top-10, og det var netop en tiendeplads helt tilbage i marts måned.
Andalucia Costa del Sol Open de España som turneringen retteligt hedder har 75 deltagere, hvoraf 11 er inviteret af de spanske arrangører, mens resten er med qua deres placering på årets rangliste. Her er Smilla Sønderby nummer 48, mens den anden dansker, Sofie Kibsgaard, er nummer 74,
Sønderby deler førstepladsen med Thailands Trichat Cheenglab, mens hele 12 spillere er placeret inden for tre slag af de to førende spillere.
Kibsgaard er nummer 65 efter en runde tre slag over par.

