Få 12 udgaver
for kun 799,-

Neergaard begynder 2026 i Dubai

Rasmus Neergaard-Petersen starter 2026 på DP World Tour i Dubai, efter sin Australian Open-sejr. Han vælger Dubai Invitational og Dubai Desert Classic frem for PGA Tour-turneringer som Sony Open og The American Express. Ryan Fox, Tommy Fleetwood og Rory McIlroy deltager også. Tidligere har danske spillere som Højgaard-brødrene og Thorbjørn Olesen startet sæsonen i Dubai.
Rasmus Neergaard og Ryan Fox har bekræftet deres deltagelse i Dubai Invitational. Foto: Getty

Rasmus Neergaard-Petersen har lagt sit program for starten af næste år, og det begynder på DP World Tour i Dubai.

Jeg glæder mig virkelig til at spille Dubai Invitational for første gang. At starte 2026 i Dubai med momentum fra min Australian Open-sejr er præcis der, hvor jeg gerne vil være. siger han.

Danskeren kunne med sin nye status som PGA Tour-medlem have spillet de to første turneringer på PGA Tour, Sony Open på Hawaii og The American Express, men har valgt at spille både den mindre Dubai Invitational og Dubai Desert Classic ugen efter inden han rejser til San Diego, og spiller Farmers Insurance Open på PGA Tour.

Ud over Neergaard-Petersen har Ryan Fox meldt sin ankomst ligesom Tommy Fleetwood og Rory McIlroy også spiller med i ørkenden. Det er anden gang turneringen spilles. Første gang var for to år siden i 2024 med Fleetwood som vinder foran McIlroy og Thriston Lawrence.

De øvrige danskere med PGA Tour-kort har endnu ikke officielt meldt ud om de spiller i USA eller Dubai, men de foregående år har både Nicolai og Rasmus Højgaard samt Thorbjørn Olesen indledt sæsonen i Dubai.

Fik du læst...