Simon’s Golf Club har indgået et ambassadørsamarbejde med den danske DP World Tour-spiller Jeff Winther. Det fortæller klubben i en pressemeddelse.
Jef Winther er vokset op i Kokkedal Golfklub, men fremover vil han repræsentere Simon’s Golf Club på DP World Tour, hvor klubbens navn vil være synligt på hans golfbag. Derudover vil Jeff Winther medvirke i Simon’s Golfs markedsføring.
Samarbejdet falder sammen med en periode med stor udvikling hos Simon’s Golf. Opførelsen af Simon’s Padel Club med 12 baner og to golfsimulatorer, klubhuset renoveres løbende, og værelserne på Nybogaard står nyrenoverede klar til sæsonstart 2026, samt ny forpagter af restauranten kommer til at løfte den kulinariske oplevelse i klubhuset. Samtidig arbejdes der med flere nye initiativer, der skal styrke både klubmiljøet og oplevelsen for medlemmer og gæster.
– Vi er i gang med at udvikle Simon’s Golf på flere fronter – både sportsligt og facilitetsmæssigt. At få Jeff Winther som ambassadør er en stor anerkendelse og passer godt til vores ambitioner om at være en moderne og fremadskuende golfklub, siger Jens Agerskov, direktør for Simon’s Golf
– Jeg er meget glad for at blive ambassadør for Simon’s Golf. Det er tydeligt, at der er store ambitioner og en stærk vision bag udviklingen af Simon’s som destination. Jeg ser frem til at repræsentere Simon’s Golf på DP World Tour og være en del af et brand, der investerer langsigtet i kvalitet, oplevelser og sporten, siger Jeff Winther.
Winther spiller første gang i 2026 i næste uge ved Dubai Desert Classic.

