I næste uge skulle den første af to turneringer på Hotel Planner Tour spilles i Indien, men touren har i dag meddelt, at foreløbig den første af de to er aflyst for Hotel Planner Tourens vedkommende. I en pressemeddelelse fra touren lyder det:
På grund af de igangværende militære handlinger i Mellemøsten oplever HotelPlanner Tour-staben og spillerne i øjeblikket betydelige rejseforstyrrelser forud for næste uges Indorama Ventures Open Golf Championship i Ahmedabad, Indien, hvor mange efter planen skulle rejse via Mellemøsten. Som følge heraf er det i samarbejde med Professional Golf Tour of India blevet besluttet at trække HotelPlanner Tours sanktionering af turneringen tilbage.
Turneringen vil fortsat blive afviklet, men vil nu udelukkende være en del af Professional Golf Tour of India.
Dette er en situation i udvikling, som vi vil fortsætte med at overvåge meget nøje, og vurderinger vil blive foretaget fra turnering til turnering.
Der var tilmeldt seks danskere til turneringen, og om de kommer til at spille den anden turnering i Inden, fra den 19. marts vides endnu ikke. Hotel Planner Tour har derefter pause indtil den 16. april.

