Få 12 udgaver
for kun 799,-

Fem danskere videre på Q-School

14 danskere deltog i First Stage af Q-School på DP World Tour i Frederikshavn. Efter fire runder gik fem videre til Second Stage i Spanien. John Axelsen sluttede bedst blandt danskerne på en fjerdeplads. Søren Broholt Lind, Jamie Tofte Nielsen, Jonas Lykke Petersen og Mads Fugl Rasmussen kvalificerede sig også, mens Oliver Hundebøll ikke klarede.
John Axelsen spillede med i Danish Golf Championship i år, og håber på fuldt kort til DP World Tour næste år. Foto: Martin Gorritzen

14 danskere startede på First Stage af Q-School på DP World Tour i Frederikshavn, den danske afdeling af First Stage. Torsdag – efter den tredje af fire runder var seks af dem blandt de 13, der kommer videre til Second Stage i Spanien om en måned.

Facit efter sidste runde fredag er, at fem af dem kommer videre. John Axelsen sluttede bedst af danskerne på en femteplads, men det betyder ingenting om man vinder eller slutter på 13. pladsen. Der er dog en mindre pengepræmie til de fem første, så Axelsen får dækket lidt af sine udgifter i denne uge.

Axelsen var samlet 9 under par, og man skulle være 7 under par for at komme videre. Søren Broholt Lind og Jamie Tofte Nielsen var begge rundt i par i dag, men Lind sluttede med to birdies og Nielsen med en enkelt for at sikre deres videre avancement.

Jonas Lykke Petersen var fem under par efter syv huller, men hans scorekort vidner om, at der nok kom list nerver ind under poloen. Han lavede fire bogeys fra hul 9 til hul 15, men klarede akkurat skærene på en delt 9. plads, Det samme gjorde Mads Fugl Rasmussen trods en runde 1 over par i dag.

Kun Oliver Hundebøll faldt ud af top-13. Han var fem over par i dag, men satte fire slag til på hul 18. Kravet var en eagle for Silkeborg-spillere, men endte med en 9’er.

Amerikanske Hunter Epson vandt sikkert hele fire slag foran nummer to.

Fik du læst...