Få 12 udgaver
for kun 799,-

Lavede hole in one – tabte i omspil

Brooke M. Henderson oplevede en dramatisk finalerunde ved The Amundi Evian Championship, hvor hun lavede en hole in one, en eagle og gik syv under par, men tabte i omspil til Haeran Ryu. Ryu sikrede sejren med en birdie, mens Henderson sluttede med en par. Nanna Koerstz Madsen endte på en delt 59.-plads.
Glæden var enorm i Haeran Ryus lejr, da sejren var en kendsgerning. Man forstår hendes lettelse, efter at hendes syv slags forspring blev hentet. Foto: Mark Runnacles/LET

Forestil dig at lave en hole in one, en eagle og gå syv under par i finalerunden ved en majorturnering. Og så tabe efter omspil.

Den skæbne overgik canadiske Brooke M. Henderson ved franske The Amundi Evian Championship, der er af kvindernes fem majorturneringer. 28-årige Henderson var de syv slag efter koreaneren Haeran Ryu, men nummer 20 på verdensranglisten åd sig langsomt men sikkert ind på hende. Henderson kom med dagens anden eagle på hul 18 ét slag foran den 25-årige Tyu, men hendes eneste birdie var nok til at sikre omspil med 19 under par. Det vandt koreaneren med endnu en birdie, mens Henderson denne gang måtte nøjes med en par.

Efter matchen var Henderson trods det bitre nederlag lykkelig og stor nok til at rose Haeran Ryu.

-Jeg spillede fantastisk i dag, og det er altid dejligt. Jeg kunne have ønsket, at jeg bare havde spillet en lille smule bedre, men Haeran har gjort det godt hele ugen, sagde Brooke M. Henderson til LPGA’s hjemmeside.

Det er nu ingen skam at tabe til Haeran Ryu. For tre uger siden vandt hun nemlig en anden major, Women’s PGA Championship.

Danske Nanna Koerstz Madsen kom aldrig til at spille nogen rolle og endte på en delt 59.-plads, 1 slag over par.

Fik du læst...