Få 12 udgaver
for kun 799,-

Harrington bliver vicekaptajn

Ryder Cup-kaptajn Luke Donald har valgt Padraig Harrington som sin tredje vicekaptajn til Ryder Cup 2027 i Irland. Harrington, der har stor erfaring fra tidligere Ryder Cups, er glad for at vende tilbage i denne rolle. Han ser frem til at deltage i turneringen, der finder sted i hans hjemland.
Padraig Harrington sikrer sig fortsat store trofæer som spiller. Tidligere i år vandt han for andet år i træk US Senior Open. Foto: Jeff Haynes/USGA

Ryder Cup-kaptajn Luke Donald har udpeget sin tredje og sidste vicekaptajn til Ryder Cup næste år i Irland. Valget er faldet på en erfaren Ryder Cup-ræv, Padraig Harrington, der nu sammen med Molinari-brødrene, Edoardo og Fransesco, bliver Luke Donalds håndgangne mænd på Adare Manor. Dermed er ireren Harrington er på hjemmebane.

Den 54-årige stjerne har deltaget i Ryder Cup som spiller, fire gange med en europæisk sejr, og var tre gange vicekaptajn, inden har i 2021 blev kaptajn for Europa på Whistling Straits.

Det er en meget ydmyg Padraig Harrington, som har sagt ja til rollen:

-Det var ikke noget, jeg havde forventet. Helt ærligt troede jeg ikke, at jeg nogensinde skulle bære det europæiske Ryder Cup-logo igen. Jeg er meget glad for at blive en del af det igen. Ryder Cup har været en unik del af mit liv. At får lov til at stå i denne situation igen er fantastisk, ikke mindst for Ryder Cup 2027 finder sted i mit hjemland, siger Padraig Harrington til DP World Tour’s hjemmeside.

Fik du læst...