Få 12 udgaver
for kun 799,-

Dansk føring efter fejlfri runde

Kristian Bressum fører Hotel Planner Tour i Reading efter en imponerende første runde med otte under par, trods en tidlig start og forstyrrelse fra en røgalarm. Han udnyttede par 5-hullerne effektivt og lavede få fejl. Bressum, nummer 85 på ranglisten, har brug for gode resultater for at kvalificere sig til større turneringer.

Kristian Bressum har taget téten på Hotel Planner Tour i engelske Reading. Bressum var tidligt på banen torsdag, og som om en starttid 7.25 ikke var nok, så blev han vækket af en røgalarm på hotellet kl. 4.20 i nat. Men så var jeg klar, sagde han efter runden, der åbnede med en birdie på hul 1.

Det blev til fem birdies på de første syv huller, og han fulgte op med birdies på hul 10, 11 og 14. Otte under par betyder han er alene i spidsen efter første runde to slag foran forfølgerne.

– Jeg udnyttede alle par 5-hullerne i dag, og der var flere pinde på de korte par 4-huller jeg kunne angribe med mine wedges. Det var stort set en runde uden fejl, sagde han efter runden.

Bressum har ikke haft den bedste debutsæson på Hotel Planner Tour, og er inden denne uge nummer 85 på ranglisten. Det er kun top-70, der om tre uger kan spille med i de store turneringer i Kina, så der er meget på spil de kommende dage.

Det er der også for Fredrik Kjettrup. Han er nummer 72 på ranglisten. Han åbnede med en runde i 68 slag og er nummer 17, Hamish Brown er nummer 28, mens de øvrige danskere er længere tilbage.

Fik du læst...