Få 12 udgaver
for kun 799,-

Kjeldsen er akkurat med igen

Vijay Singh vandt PGA Tour Champions, men fokus var på Søren Kjeldsen, der sikrede sig en plads på Europas hold til Word Champions Cup. Kjeldsen sluttede på 10. pladsen sammen med Freddie Jacobson, hvilket gav ham en reserveplads. Holdet ledes af Darren Clarke, og kvalifikationen sluttede med Alex Cejka også på holdet.
Søren Kjeldsen skal igen i år være en del af Champions Cup. Foto: Nuno Fortinho Mendes

Det blev en dramatisk afslutning på PGA Tour Champions søndag. 63-årige Vijay Singh vandt, men med danske øjne var det mere interessant at holde øje med Søren Kjeldsen og hans ‘interne’ kampe med sine gode venner Alex Cejka og Freddie Jacobson. De tre kæmpede om de to sidste pladser på Europas hold til Word Champions Cup i begyndelsen af december.

Her spiller USA mod både Europa og et hold fra resten af verden i en slags udvidet Ryder Cup. Hvert hold består af seks spillere og to vicekaptajner. Kvalifikationen om de sidste pladser sluttede søndag, og med en tredjeplads satte tyske Cejka sig på den ene. Jacobson førte undervejs, men faldt tilbage og endte side om side med Kjeldsen på 10. pladsen. Dermed fik danskeren den sidste plads, som er en form for vicekaptajn, men i år mere en form for reserve eller syvende spiller.

Sidste år spillede Kjeldsen flere matcher, da Bernhard Langer var småskadet, og i år kan den syvende spiller komme i kamp uden at der skal være en skade.

Det europæiske hold ledes af Darren Clarke som selv spiller med Jesper Parnevik som den ‘officiele’ vicekaptajn. De første spillere er med primært på tidligere meritter som majorsejre før deres seniorkarriere m.v. Bernhard Langer, Henrik Stenson, Colin Montgomerie, Miguel Angel Jimenez er valt på den måde, og så altså Cejka og Kjeldsen som de sidste spillere.

Se alle holdene her.

Fik du læst...