Phil Mickelsons hold, HyFlyers, satte i dag navn på deres fjerde og sidste medlem af holdet til 2026-sæsonen. Det bliver Michael La Sasso, der skifter amatørtilværelsen ud med en professionel kontrakt hos LIV Golf. ‘
Sidste år vandt 21-årige La Sasso den individuelle NCAA-titel, altså mesterskabet for de bedste colleges i USA, og med den titel følger en række invitationer til majors, blandt andet Masters i april. Den må han opgive nu, da kravet er, at han fortsat er amatør.
Han spillede US Open i sommers kort efter NCAA-sejren, men klarede ikke cuttet. Han nåede derudover at spille fem PGA Tour-turneringer via invitationer, men klarede kun cuttet en enkelt gang.
Nu gælder det så LIV på det rent amerkanske hold HyFlyers med Mickelson som kaptajn og Brendan Steele og Cameron Tringale.
– Jeg er utroligt begejstret for at slutte mig til HyFlyers og tage dette næste skridt i min karriere, siger LaSasso, og fortsætter, det er en sjælden mulighed for at lære af en af spillets største spillere gennem historien, og det tager jeg ikke let på. LIV Golf giver mig mulighed for at konkurrere på højeste niveau på en global scene, og jeg trives i et holdmiljø – især et med den kammeratskab og opbakning, der kendetegner HyFlyers . Mit fokus er på at lære, fortsætte med at blive bedre og gøre alt, hvad jeg kan, for at hjælpe vores hold til succes.

