Afslutningen på Zurich Classic of New Orleans blev både spændende og følelsesladet, og makkerturneringen, der er klemt inde mellem flere store turneringer viste sig igen i år frem som en ‘must-see’-turnering på PGA Tour.
Rasmus Neergaard-Petersen havde Jacob Skov Olesen med som makker, og de to danskere kom flyvende fra start søndag. Uvejr havde forsinket starten på sidste runde, og spillerne kom ud til bløde greens, så der var en del flere birdies end normalt i foursomes-formatet.
Danskerne lavede birdie på tre af de første fire huller, og fik endnu en på hul 7. Desværre fik de ikke udnyttet det korte hul 8 eller par 5-hullet 11., så de trods en tidlig andenplads lå de med få huller igen på sjettepladsen. Dagens femte birdie kom på hu 14 inden heldet var en smule med dem på hul 17. Neergaards teeslag var var på vej mod vandet, men satte sig i sit eget nedslagsmærke, og derfra var en par ikke svær. De sluttede med dagens sjette birdie, og spillede hele weekenden uden en bogey.
Det rakte til sidst til en fjerdeplads, to slag fra den delte andenplads, så det kunne nok ikke have blevet meget bedre. Det er Rasmus Neergaards klart bedste resultat som PGA Tour-medlem, og han rykker 38 pladser frem på FedEx Cup-rangslisten til nummer 115. For Jacob Skov Olesen betyder fjerdepladsen, at han kan spille med i Myrtle Beach i næste uge, men han takker nej, og fokuserer på opgaverne på DP World Tour.
Den europæiske tour kan meget vel fortid for Alex Fitzpatrick. Lillebroderen til Matt vandt i Indien for et par uger siden, men i aftes blev han også PGA Tour vinder. I sidste uge vandt Matt Fitzpatrick foran Scottie Scheffler og søndag vandt han igen. De engelske brødre var på cruisecontrol mod sejren da et par løse slag på hul 11 kostede en dobbeltbogey, og pludselig bragte spændingen tilbage. Den norske duo, Reitan og Ventura, leverede finalerundens laveste score trods to bogeys på bag-9. De sluttede med en eagle, dagens tredje, på hul 18, og satte pres på Fitzpatrick-brødrene. En birdie på hul 18 og sejren var hjemme. Fra bunkeren slog Matt Fitzpatrick ugens bedste slag, og måske et slag der kommer med i årets samling af højdepnkter.
Den kunne Alex Fitzpatrick let få i hul, og mens Matt vandt for tredje gang i år på PGA Tour, og nu fører FedEx Cup, så betyder sejren til Alex, at han nu er medlem af den amerikanske tour indtil udgangen af 2028. Han er inde i de resterende fire Signature Events i år samt PGA Championship om tre uger. Det var en livsændrende sejr.


