Få 12 udgaver
for kun 799,-

Dansk-norsk sejr i ECCO Tour’ens makkerturnering

ECCO Tour i Kokkedal blev afholdt med Jeff Winther som vært, der sammen med Oliver Suhr endte på sjettepladsen. Turneringen blev vundet af Kasper Nyland og Tom Røed Karlsen, der sikrede sejren med en sen birdie. Frederik Tøttenborg og Mads Laage sluttede tæt på, mens Morten Ørum Madsen og Oscar Ambrosius delte sjettepladsen.

De seneste dage har ECCO Tour spillet makkerturnering i Kokkedal med DP World Tour-spilleren Jeff Winther som vært. Winther spillede selv med og dannede par med sin gode ven Oliver Suhr, og som den gode vært han er, så undlod han at vinde, og endte på sjettepladsen efter to runders foursome og en enkelt runde bestball.

Winther og Suhr sluttede med en runde et slag under par, og faldt dermed fra anden til sjettepladsen i løbet af finaledagens foursome. Turneringen i Kokkedal blev vundet af Kasper Nyland og norske Tom Røed Karlsen. Duoen har ført fra start til mål, men der skulle en sen birdie til, og en bogey hos forfølgerne for at sejren kom i hus.

Frederik Tøttenborg og Mads Laage sluttede med en runde i 68 slag, og det var inklusive en bogey på hul 18. Dermed var duoen med rødder i Smørum inde i 18 slag under par, sammen score som Nylan og Karlsen havde inden hul 17. Her fik de dog en birdie på par-3 hullet, og vandt med en par på sidste hul.

Morten Ørum Madsen og Oscar Ambrosius leverede fredagens bedste runde i 65 slag, og spillede sig fra cutgrænsen op på en delt sjetteplads.

Det er  Kasper Nylands anden sejr på Nordic League i år, så vinder han en mere, så er han direkte på Hotel Planner Tour.

Fik du læst...