Med sejren i Masters i aftes vandt Rory McIlroy ikke bare sin anden Masters-titel i træk, men den sin sjette majortitel i karrieren og dermed er han, sammen med Nick Faldo, den europæer i nyere tid med flest majorsejre. Læg dertil 30 PGA Tour sejre, 21 på DP World Tour, syv Race to Dubai-titler samt en række ‘Player of the Year’ på begge sider af Atlanten.
Jeg er knap gammel nok til at have oplevet Seve Ballesteros i hans storhedstid, og mange af Faldos sejre i Europa var også før vi uge efter uge kunne se med på tv. Men selv når jeg kigger på tallene, hører spillernes historier om især Ballesteros, så er der i mon bog ingen tvivl om at den 36-årige nordirer er den bedste europæiske golfspiller nogensinde.
Vi lærte ham at kende som en meget ung mand med stort krøllet hår, der ikke kunne gemmes væk under kasketten. Han vandt på European Tour som 19-årig og vandt sin første sejr i USA to dage før han fyldte 21. Samme år var han for første gang en del af det europæiske Ryder Cup hold, og året efter vandt han sin første major.
Han har været en del verdenstoppen i mere end 16 år, og stort set været en del af verdenrangslistens top-10 i alle årene. Han har kke været dårlige placeret end nummer 15 i alle de år. Tænk lige over det. At spille med en stabilitet over så mange år er imponerende.
Han har vundet mere end nogen anden. Der er spillere som Seve, Langer, Montgomerie og Faldo der har vundet mere i Europa, men ikke er i nærheden af hans sejrsantal på PGA Tour. Store karriere defineres ofte af majorsejre, og nu har han også flest af dem bland europæerne.
McIlroy har været en del af otte Ryder Cups og vundet de seks, så hans betydning for europæisk golf er og har været enorm.
De seneste år har han desuden været ansigtet på PGA Tour, og bakket op om DP World Tour som få andre med hans status. Men selv uden alt hans arbejde uden for selve golfbanen er der ingen tvivl om min bog, at diskussionen om hvem der er den bedste europæer nogensinde er slut.
Det er Rory.

