Få 12 udgaver
for kun 799,-

God dansk lørdag i Florida

Den tredje runde af Cognizant Classic i Florida blev fremrykket på grund af dårligt vejr. Alle fire danske spillere klarede cuttet, med Rasmus Højgaard og Thorbjørn Olesen som de bedste danskere på en delt 19. plads. Nicolai Højgaard og Rasmus Neergaard følger tæt efter. Shane Lowry og Austin Smothernan fører turneringen.
Rasmus Højgaard var bedste dansker lørdag, og er nummer 19 inden sidste runde. Foto: Golfsupport

Med fare fore for så dårligt vejr, at der ikke kunne spilles golf var tredje runde af Cognizant Classic i det sydlige Florida fremrykket, så alle spillere kunne komme rundt lørdag. For første gang i en almindelig PGA Tour-turnering havde alle fire danskere klaret cuttet, så der var nok at holde øje med med danske briller – og det gik heldigvis godt.

Bedst gik det for Rasmus Højgaard. Syv birdes og to bogeys sendte ham 19 pladser frem på leaderboardet til en delt 19. plads i seks slag under par. Højgaard deler 19. pladsen med Thorbjørn Olesen, der brugte to slag mere end sin landsmand i tredje runde, men altså samlet er de to de bedste danskere. De to spiller sammen søndag.

Nicolai Højgaard spiller også for at fastholde en plads i næste uges Arnold Palmer Invitational. Det er en Signature Event, og der er plads til de fem bedste fra årets første ‘almindelige’ PGA Tour-turneringer. Højgaards runde begyndte forrygende med en eagle på hul 10, men bogeys på hul 14 og 16 sendte ham for en stund ud af top-40 og ud af næste uges vigtige turnering. Han fik birdie på dagens letteste hul, hul 18, inden hans sidste ni huller, banen første ni, bød på yderligere tre birdies. Dermed er han et enkelt slag efter sin bror og Olesen, og godt på vej mod Bay Hill i næste uge.

Rasmus Neergaard er yderligere et slag efter på 32. pladsen. Neergaard flirtede med top-10 efter to tidlige birdies og en tredje på hul 10, inden han satte fire slag til på hul 11 til 14. Han fik heldigvis hentet tre af de tabte slag på vej ind, og var faktisk tæt på en eagle på hul 18 men måtte nøjes med en birdie. r

Cognizant Classic føres af Shane Lowry og Austin Smothernan, syv slag bedre end Olesen og Højgaard. Lowry leverede lørdagens bedste runde i 63 slag, og han ligner en, der kan bytte andenpladsen fra 2022 ud med en sejr søndag.

Fik du læst...