Brooks Koepka har de seneste år spillet LIV Golf, men amerikanere meddelte ved juletid, at han forlod den saudiske tour, og gjorde det i starten af det nye år klart, at han ønskede at komme tilbage til de amerikanske tour. Mange havde nok regnet med at den 5-dobbelte majorvinder skulle overstå en karantæneperiode på mindst et år, men i dag meddelte PGA Tour, at Koepka er tilbage på touren, og spiller sin første turnering om godt to uger ved Farmers Insurance Open.
PGA Tour har lavet et Returning Member Program, som de kalder det, hvori der er er opstillet en række krav til spillere, der vil tilbage på PGA Tour. Det er kun for spillere, der har vundet en major eller Players i årene 2022 – 2025. Koepka vandt PGA Championship i 2023.
Udover ovenstående krav skal Koepka betale fem millioner dollars til velgørenhed, og får ikke del i tourens bonuspenge i år optjener heller en andel i den ‘ejer-bonus’ som spillerne har. Det sidste gælder i fem år.
Brooks Koepka spiller som næbnt Farmers Insurance og også WM Phoenix Open ugen efter. En turnering han har vundet to gange. I 2015 var det hans første sejr på PGA Tour, og i 2021 vandt han sin seneste almindelige PGA Tour sejr på banen i Scottsdale.
Han er, via sin majorsejr i 2023, kvalificeret til alle årets majors, men har ikke adgang til Signature Events medmindre han kvalificerer sig. Spillere der kommer tilbage via det nye Returning Member Program kan ikke modtage invitationer eller wildcards til de turneringer.
Ud over Brook Koepka opfylder Jon Rahm, Bryson DeChambeau og Cam Smith kriterierne, da de alle har vundet en major de foregående fire år mens LIV Golf har eksisteret. Hvis de ønsker at komme tilbage til PGA Tour, skal de søge inden mandag den 2. februar, og selvfølgelig komme ud af deres kontrakt med LIV. Det kan nok blive svært for især Rahm og Smith, der har deres aftaler på plads for 2026.

