Få 12 udgaver
for kun 799,-

Nanna spiller med om sejren i Las Vegas

De bedste kvinder på LPGA og LET konkurrerer i Aramco Championship i Las Vegas, hvor Shadow Creek banen og kraftig blæst udfordrer spillerne. Nanna Koerstz Madsen ligger på en delt tredjeplads efter en runde i 71 slag, som er under par. Hun er den eneste spiller uden en runde over par og jagter sin anden.

De bedste kvinder på LPGA og LET bliver testet til det yderste i denne uges Aramco Championship i Las Vegas. En ting er den udfordrende Shadow Creek bane, men kraftig blæst har også sat sit tydelige aftryk på scoren.

Seks spillere brød ikke 80 slag i tredje runde, faktisk måtte 15 af af de 73 kvinder i finalefeltet notere 78 slag eller flere da de kom ind, og blot otte af spillerne var rundt under par.

En af dem der formåede at komme rundt på Shadow Creek under par var Nanna Koerstz Madsen. Hun avancerede en enkelt plads til en delt tredjeplads efter en runde i 71 slag – et slag under par. Hun har nu spillet runder i par, to under og så et slag under par. Hun er den eneste spiller, der endnu ikke har spillet en runde over par.

Lørdag hentede Madsen dermed to slag på Lauren Coughlin, der ellers har været suveræn de første dage. Amerikaneren fører stadig i samlet syv slag under par – tre slag foran Nanna K. Madsen, og to slag foran Nelly Korda som lørdag var rundt i 69 slag. Det var den næstbedste score lørdag, kun overgået af Lydia Kos runde i 68 slag.

Det er altså verdens allerbedste som Nanna K. Madsen spiller op med i denne uge, og endnu en lav runde søndag aften kan sikre hendes anden sejr på LPGA. Hun skal ud sammen med japanske Yamashita som hun deler tredjepladsen med, mens de to amerikanere spiller i førebolden lige bagved.

Fik du læst...