Få 12 udgaver
for kun 799,-

Nørgaard klar til US Open

Niklas Nørgaard kvalificerede sig til US Open efter en stærk præstation ved kvalifikationen på Walton Heath, hvor han sluttede 11 under par og delte tredjepladsen. Han slutter sig til Nicolai Højgaard, der allerede er kvalificeret via verdensranglisten. Nathan Kimsey vandt kvalifikationen. Fire spillere kæmper om den sidste plads i playoff.
2. Runde af DP World Tour Golf på Furesø Golfklub. Niklas Nørgaard

Den traditionsrige 36-hullers kvalifikation til US Open afvikles i dag i både USA og England. På Walton Heath var tre danskere med i kampen om syv pladser til US Open på Shinnecock Hills i næste måned.

Niklas Nørgaard fik et rigtig godt udgangspunkt med en runde syv under par på New Course inden han i eftermiddag spillede Old Course fire slag under par. 11 under par var nok til en delt tredjeplads, og dermed adgang til US Open. Han slutter sig til Nicolai Højgaard, der via sin top-60 placering på verdensranglisten i dag er kvalificeret som den foreløbig anden dansker.

Nathan Kimsey vandt kvalifikationen, og han skal altså til årets tredje major sammen med Nørgaard og dem andre. Fire spillere delte syvendepladsen, så den sidste plads bliver fordelt efter playoff mellem Thomas Detry, Andrew Wilson, Ugo Coussaud og Hennie de Plessis.

Sidste år spillede kvalificerede Niklas Nørgaard sig også til US Open via den såkaldte Final Qualifying. I 2025 spillede han kvalifikation i Canada. Ved selve US Open endte han som nummer 45.

De to øvrige danskere, Jacob Skov Olesen og Marcus Helligkilde færdigspillede ikke kvalifikationen, da de ikke længere kunne nå at komme videre.

I USA spiller Rasmus Neergaard-Petersen kvalifikation senere i dag.

Fik du læst...