Rory McIloy elsker at spille hjemme i Irland og Nordirland, og verdens nummer to, var da også kæmpefavorit til at vinde sit lands nationale åben mesterskab, Irish Open på The K Club. Sidste år snød Rasmus Højgaard ham for sejren, og i var det milimeter fra at en anden skandinav gentog det tyveri. Joakim Lagergren fra Sverige leverede en sublim turnering, og efter en afsluttende runde i 66 slag, i øvrigt i selskab med Jacob Skov Olesen, førte han med to slag foran McIlroy, der gik i bolden bag ham.
McIlroy skulle altså lave eagle på par-5 hullet 18. for at komme i omspil, og gæt selv hvad McIlroy præsterede. Han stod med et putt på godt otte meter, og billeder siger mere end ord, så se selv her:
The putt. The result. The noise. The celebration.
Rory McIlroy’s eagle putt at the 72nd hole will go down in history #AmgenIrishOpen pic.twitter.com/yf8bzNmNUW
— DP World Tour (@DPWorldTour) September 7, 2025
Vanvittig afslutning, og med 15.000 ellevilde fans, der alle heppede på Rory, lignede det en ulige kamp i omspillet for Lagergren. Svenskeren fik birdie på hul 18 både første og anden gang de to spillede hullet i omspillet, men tredje gang endte hans bold i vandet, så de McIlroy for tredje gang nåede på green i to slag, og to-puttede for en birdie, så vandt han for anden i karrieren sit hjemlands Open.
– Jeg føler mg så heldig at kunne gøre det her foran alle disse fans. Deres støtte har været fantastisk hele uge, var de første ord fra McIlroys mund efter sejren.
Sejren i Irland er tæt på at fuldende et forrygende 2025 for nordireren. I starten af året vandt han på Pebble Beach, The Players og The Masters.
– At gøre det jeg gjorde tidligere i år og så komme hjem og vinde min nationale Open. Uanset hvad der sker resten fa året, så er det et ret godt år. 2025 vil ende som af de bedste, hvis ikke det bedste år i min karriere.
McIlroy udbygger med sejren sin førsteplads på race to Dubai.
Jacob Skov Olesen endte som bedste dansker på en ottendeplads. Jeff Winther sluttede på en delt niendplads, Thorbjørn Olesen nummer 20 og endelig sluttede Hamish Brown på en 42. plads.


