Martin Leth Simonsen er med stormskridt på vej tilbage til Hotel Planner Tour hvor han sidste år ikke formåede at fastholde sit fulde kort.
Efter de indledende turneringer i Spanien og Polen spillede Nordic League for første gang i Skandinavien og Blekinge Open i Sverige. Martin Leth Simonsen begyndte finalerunde to slag efter Mathias Ballard, der førte, men nordjyden spillede en sublim finalerunde i 64 slag uden en eneste bogey. 64 var ugens laveste runde på Trummenäs Golf Klub, og han endte med at vinde med et slag foran svenske Isak Eriksson Krabbe, der havde delt førstepladsen med Ballard efter to runder.
Simonsens sejr er hans anden i år efter han vandt i sin første start i Spanien i februar. I Polen for et par uger siden noterede han tre top-10 placeringer, og nu fører han Road to Europe-ranglisten.
Vinder han en tredje gang i år rykker han direkte op på Hotel Planner Tour, og får en klart bedre kategori end den han har fra sidste år.
Mathias Ballard sluttede på syvendepladsen, mens John Axelsen blev nummer 11.

