Det lignede en rolig dag på golfbanen for Nicolai Højgaard ved Dubai Desert Classic. De første ni huller blev spillet i par – ni pars stod der på den 24-årige danskers scorekort, men de på de sidste ni huller fik han gang i noget. Birdies på hul 10, 13, 14 og igen på hul 17 og 18 betød 567slag, og et ryk op ad leaderboardet på hele 20 pladser til en femteplads. Scoren på 67 slag var dagens tredjelaveste.
Fredagens runder er den klart bedste fra Nicolai Højgaards side i år efter en lidt skuffende indledning på 2026 i sidste uge. Nu er han i en position, hvor han for alvor spiller med om sejren i Rolex-Series-turneringen. Højgaard er samlet seks slag under par, og tre efter Patrick Reed, der leverede dagens næstbedste runde i 66 slag. Andy Sullivan spillede sig frem på andenpladsen med dagens bedste runde i 65 slag. Han er et slag efter Reed.
Francesco Molinari, der førte efter førstedagen måtte nøjes med en runde i par i dag, og er placeret lige foran Højgaard sammen med sin landsmand Andrea Pavan.
Thorbjørn Olesen faldt tilbage til en 20. plads, mens Rasmus Neergaard-Petersen fik revancheret en skuffende åbningsrunde. Furesø-spilleren var rundt i 68 slag, og spillede sig hele 57 placeringer frem til en delt 33. plads Jeff Winther klarede akkurat cuttet, mens både Niklas Nørgaard og Jacob Skov Olesen er færdige ved Dubai Desert Classsic.


