Få 12 udgaver
for kun 799,-

Suveræn svensker vinder igen

Adam Wallin har domineret Nordic League i 2025 med fire sejre, hvilket sikrer ham oprykning til Hotel Planner Tour efter nytår. Tobias Edén, Martin Ericsson, Jacob Agerschou og Victor Bjørløw er også på vej til oprykning. Kasper Nyland kan sikre sig en plads med en sejr i sæsonfinalen i Holstebro.
21/08/2025 Hotelplanner Tour (Challenge) 2025, The Dutch Futures, The Dutch, Spijk, Netherlands. 21-24 Aug. Adam Wallin of Sweden tees off during the first round.

Adam Wallin har været sæsonens klart bedste spiller på Nordic League, og i dag vandt han for fjerde i 2025. Tre sejre i samme sæson betyder oprykning til Hotel Planner Tour, men da den tour er i gang med slutspilet, kan han ikke tage hul på den del af sin karriere før efter nytår.

På Gotland vandt Wallin suverænt med hele seks slag foran Jamie Tofte Nielsen fra Søllerød. Wallon var bedst både i går og i dag, så hans sejr kan der ikke indvendes noget ved. Destination Gotland Open var årets næstsidste turnering på Nordic League, og derfor er de fem oprykningspladser ved at være fordelt. Wallin snupper naturligvis den ene, og hans landsman Tobias Edén tager den anden. Edén har også vundet tre gange i år, og er dermed sikker at rykke op.

De tre sidste oprykningspladser ser ud til at gå til Martin Ericsson fra Sverige, og så Jacob Agerschou og Victor Bjørløw. Bjørløw sluttede på femtepladsen i dag, og øgede dermed afstanden ned til sjettepladsen på ranglisten, mens Agerschou akkurat holder fast i fjerdepladsen.

Sæsonfinalen spilles i næste uge i Holstebro, og her skal de to danskere enten holde de nærmeste konkurrenter bag sig, eller håbe de ikke vinder eller slutter på andenpladsen, ellers bør forspringet være stort nok til at holde sig i top-5.

Kasper Nyland, der allerede har vundet to gange i år, er lidt af dark horse. Han rykkede i dag op på ottendepladsen på ranglisten og skal bruge en sejr i Holstebro for at rykke op. Vinder han er til gengæld sikker på at spille Hotel Planner Tour i 2026, da han med tre sejre er garanteret oprykning. En andenplads til Nyland er ikke nok til at overhale sine to landsmænd på fjerde- og femtepladsen.

Hvis en af de fem oprykkere spiller sig til en bedre kategori eller kvalificerer sig til DP World Tour på Q-School, så bliver der en ekstra oprykningsplads på Nordic League, så der alt at spille om i næste uge i det vestjyske.

Fik du læst...