Få 12 udgaver
for kun 799,-

Voldsom regn stopper LET Down Under

Women's NSW Open er årets anden turnering på Ladies European Tour og den første med et fuldt felt af LET-spillere. Første runde blev afbrudt på grund af kraftig regn og genoptages fredag. Danske Sofie Kibsgaard er i delt førsteplads med to under par, mens de øvrige danskere kæmper i regnen.
Sofie Kibsgaard fik testet sit regntøj i Australien. Hun kom dog rundt i 69 slag. Foto: Tristan Jones/LET

Women’s NSW Open er årets anden turnering på Ladies European Tour, men den første med et fuldt felt af LET-spillere. Desværre kom kun knap halvdelen af kvinderne på banen, da kraftig regn til sidst var mere end banens dræn kunne klare. Første runde blev derfor afbrudt, og genoptages fredag lokal tid.

Det er tydeligt, at Wollongong Golf Club ikke var spilbar efter det kraftige regn.

Danske Sofie Kibsgaard var en af de første spillere på banen, og hun nåede som en af 24 spillere at spille alle 18 huller. Kibsgaard sluttede desværre med en bogey på par-5 hullet hul 18, men en samlet score i to under par betyder en meget tidlig delt førsteplads med tyske Alexandra Försterling i klubhuset. Charlotte Heath er tre under par efter 15 spillede huller.

Om det er en fordel eller ulempe at have færdigspillet første runde må tiden vise, men det er i hvert fald en god start af Kibsgaard. De to øvrige danskere havde det noget sværere i den kraftige regn. Cecilie Finne-Ipsen er en over par efter 11 huller, og Amalie Leth Nissen nåede at at spille 13 huller og er fem slag over par. Blandt andet med en syver på et par-4 hul.

Fik du læst...