Få 12 udgaver
for kun 799,-

Winther får bedste resultat i over et år

Jeff Winther opnåede en delt sjetteplads ved Italian Open efter en imponerende runde i 67 slag, hvilket markerer hans bedste resultat på DP World Tour siden maj 2025. Han avancerede til nummer 93 på Race to Dubai og vandt over en halv million kroner. Turneringen blev vundet af Eugenio Chacarra, der nu er på tredjepladsen.
Jeff Winther spillede en rigtig god weekend i Italien. Foto: René Schütze

Jeff Winther spillede lørdag en drømmerunde i bare 63 slag ved Italian Open, og spillede sig ind i top-10 i den traditionsrige turnering på DP World Tour. Søndag skulle han følge op på lørdagens runde, og forsøge at slutte i top-10 for første gang siden Irish Open i september måned i fjor.

Det lykkedes for Winther. En runde i 67 sikrede ham en delt sjetteplads, og vi skal helt tilbage til slutningen af maj måned 2025 for at finde et bedre resultat for ham på DP World Tour. Dengang endte han på fjerdepladsen i Østrig.

Søndagens runde begyndte med tre birdies på de første ni huller inden hul 10 kostede en bogey. Hans første siden hul 17 i fredags. De sidste huller blev spillet i par på nær det lette par 5-hul 15. Her var Jeff Winther pin-high, men lige uden for green i to slag. Herfra chippede han bolden i hul til en eagle, og sikrede top-10 placeringen.

Han rykker 28 pladser frem til nummer 93 på Race to Dubai, og tage ige over en halv million kroner med hjem fra Torino.

Jacob Skov Olesen og Niklas Nørgaard sluttede begge med runder i 69 slag og endte som delt nr. 41 og 45.

Italian Open blev vundet af den 26-årige spanier Eugenio Chacarra. Det er hans tredje sejr DP World Tour i alt, og anden sejr i træk efter han vandt KLM Open for tre uger siden, og ikke spillede US Open i sidste uge. Med sejren rykker han frem på tredjepladsen på Race to Dubai, og er tæt på at sikre sig et af de ti kort til PGA Tour.

Chacarra spillede på hold med Rasmus Neergaard-Petersen i college, og kan komme tilbage til USA ligesom Neergaard gjorde sidste år.

Foto: Getty

Fik du læst...