Få 12 udgaver
for kun 799,-

Wyndham Clark tager kontrol over US Open

Wyndham Clark fører US Open efter 36 huller på Shinnecock Hills med syv slag under par, fire slag foran nærmeste konkurrenter. Clark har vist stærk form efter tidligere problemer, mens Niklas Nørgaard er eneste dansker videre, på en delt 22. plads. Flere prominente spillere, herunder Jon Rahm, er ude af turneringen.
Wyndham Clark fører med fire slag inden weekendens 36 huller. Foto: Logan Whitton/USGA

US Open vinderen fra 2023, Wyndham Clark, er fortsat alene i front ved US Open efter de første 36 huller på Shinnecock Hills. Clark åbnede med med en runde i 64 slag, og fulgte den flotte score op fredag med en runde i 69 slag . et slag under par. Dermed er han syv slag under par, og fire slag foran Matt Fitzpatrick, Tom Kim, Xander Schauffele og Sam Stevens.

Clark nåede ikke at spille første runde færdig torsdag, så det var med få timers søvn, at han kom på banen fredag. Han håbede på en lur inden han skulle se USA spille VM Kamp mod Australien.

Clark, der gjorde sig mere end uheldigt bemærket ved sidste års US Open, da han i arrigskab ødelagde et skab i omklædningsrummet, har de seneste uger fundet sit ‘gamle’ niveau, og har siden sit missede cit ved PGA Championship vundet CJ Cup, sluttet på tredjepladsen i Memorial og endelig fik han en 11. plads i Canada i søndags.

Udover de fire lige bag ham, så er Collin Morikawa, Justin Thomas og Sam Burns inden for seks slag, mens Rory McIlroy er yderligere et slag efter.

Niklas Nørgaard er, ligesom sidste år, videre ved US Open. Foto: Dustin Satloff/USGA

Niklas Nørgaard bliver eneste dansker i weekenden. Nørgaard var rundt i par i anden runde. Han var oppe og snuse til top-10, men to sene bogeys på hul 7 og hul 9 sendte ham lige uden for top-20. Han er på en delt 22. plads, otte slag efter Clark, men blot to slag fra en delt syvendeplads.

Nicolai Højgaard kom ikke videre. Det er tredje uge i træk, at han misser cuttet. Han er ikke det eneste prominente navn, der må forlade US Open før weekenden. Bryson DeChambeau Viktor Hovland, Shane Lowry samt Jon Rahm er blot nogle af de navne, der er færdige. Rahm lå ellers nummer to efter første runde, men var otte over par i anden runde.

Fik du læst...