Om to uger begynder Danish Golf Championship, og DP World Tour har netop offentliggjort den såkaldte entrylist, altså hvem kommer til Kerteminde og spiller med i årets danske stop på touren.
Det særlige i år er, at Danish Golf Championship er den første turnering efter en tre ugers pause, og for spillere, der ikke var inde i The Open kan det være fire uger siden de spillede en turnering.
Hele entrylisten kan se her , men her er et par nedslag i det store felt.
- Alle danskerne kommer. Det vidste vi godt, og da Nicolai Højgaard er kvalificeret til FedEx Cup Playoff er han den eneste, der ikke kommer. Går det godt for danskerne i USA i denne eller næste uge, så kan det betyde et afbud mere. Udover de faste DP World Tour spillere har Lucas Bjerregaard og Martin Simonsen fået en invitation, og Hamish Brown spiller også med.
- Henrik Stenson og Bubba Watson kommer. Begge spillere er med i Danmark for første gang, og begge er tidligere majorvindere.
- Ved The Open leverede Lucas Herbert en 62’er fredag og førte turneringen. Han endte som nummer seks, men vandt i weekenden sin anden LIV Golf-turnering i år. Han er højst placeret på verdensranglisten som nummer 46, og må regnes som en af de største favoritter.
- Det samme er spanske Eugenio Chacarra. Den tidligere LIV-spiller har vandt i både Holland og Italien i juni måned, og er nummer tre på Race to Dubai.
- Der mangler stadig at blive uddelt et par invitationer. Minimum to af dem skal gå til danske spillere, og så er der også mulighed for at give plads til en amatør eller to, men det er ikke er krav. Hvem det bliver bliver nok offentliggjort i den kommende uge.


