Med tidsforskellen til Melbourne i Australien har vi nu haft mere end to døgn til at glæde os over Rasmus Neergaard-Petersens fantastiske sejr i Australian Open. Selve sejren vil jeg ikke bruge så mange linjer på i denne kommentar, men blot konstatere, at det vinder-gen og den tro, han har på egne kvaliteter, ikke bare er tomme ord. Rasmus Neergaard-Petersen – eller RNP, som mange kalder ham på sociale medier – har gennem hele sin karriere troet så meget på sig selv, at det næsten kunne blive for meget for nogle her i Jantelovens land.
Heldigvis er han ligeglad med den slags, og nu er han klar til sit amerikanske eventyr efter sin første sejr på højeste niveau. Kæmpestort tillykke herfra.
Australian Open er en af de ældste turneringer i verden. Den blev spillet første gang i 1904, og trofæet har en lang række af sportens allerstørste navne indgraveret. De seneste år har det traditionsrige nationale mesterskab fået mere opmærksomhed – blandt andet fra R&A, som bruger flere af dem som kvalifikation til The Open. Tidligere i år gjorde Augusta National og The Masters også en række nationale ’Opens’ til kvalificerende mesterskaber og blåstemplede dermed blandt andre Open de España, Scottish Open, Japan Open, Hong Kong Open, South African Open og også Australian Open. Vinderne af de seks åbne nationale mesterskaber bliver inviteret til Masters.
Jeg ved godt, at en Masters-invitation ikke lokker verdens bedste golfspillere til start i hverken Melbourne, Madrid eller Tokyo – de er nemlig allerede kvalificeret – men jeg håber, at de gamle mesterskaber kan få en mere fremtrædende rolle og dermed også deltagelse af flere af verdens bedste. I sidste uge viste Royal Melbourne Golf Club igen, hvorfor den af mange regnes for en af verdens bedste baner, og knap 115.000 tilskuere mødte op. 115.000! Det er nærmest kun majors, Ryder Cup og Phoenix Open, der kan fremvise så imponerende tal. Derfor ærgrer det mig, at 66 af de bedste spillere fra DP World Tour samtidig spillede Nedbank Challenge i Sydafrika – en turnering, der gennem årene er vokset fra 30 spillere til nu 66 og markedsfører sig som Afrikas major. De spillere burde have været Down Under og spillet ’sydøstasiens major’, og så spillet i Sydafrika en anden uge. Begge turneringer er vigtige, så det er ærgerligt, at spillerne skal vælge den ene frem for den anden.
South African Open spilles i slutningen af februar med en præmiesum, der blot er en fjerdedel af den, de spillede om i Nedbank Challenge. Måske skulle kræfterne samles i Sydafrika – eller i det mindste rykke rundt på kalenderen, så der bliver plads til begge turneringer i hver sin uge det fortjener de begge.
